Har du spørgsmål? Lad os finde svarene.

Introduktion til produktanmeldelser og ofte stillede spørgsmål

Supplér dine brugeranmeldelser med produktanmeldelser og hjælp dine kunder med at vælge, hvilke produkter de skal købe. Implementér Trustpilots produktanmeldelser direkte på din produktside, så dine kunder har mulighed for at anmelde og bedømme de produkter, de har købt. Produktanmeldelser gør det nemmere for kunder at træffe en købsbeslutning, og samtidig får du værdifuld produktindsigt.

Se denne video for at lære mere om, hvordan produktanmeldelser virker.

Er produktanmeldelser tilgængelige på alle sprog?

Ja, produktanmeldelser er tilgængelige på de sprog, som Trustpilot understøtter.

Hvordan vises den den samlede score for mine produktanmeldelser?

Din samlede score for dine produktanmeldelser vises som en stjernebedømmelse fra 1 til 5 stjerner. Der vises ikke nogen TrustScore (tal) eller stjernemarkering (tekst).

Hvordan beregnes min stjernebedømmelse?

Din stjernebedømmelse er et gennemsnit af alle anmeldelser for et specifikt produkt.

Hvordan inviterer jeg mine kunder til at skrive en produktanmeldelse?

Du kan invitere kunder til at skrive en produktanmeldelse på tre forskellige måder: Invitér dem via din virksomhedskonto, skræddersy en integration med vores API'er, eller brug en af vores apps.

  • Virksomhedskonto: Følg instruktionerne på skærmen, eller læs mere her.
  • Apps: Forbind Trustpilot direkte med dit e-handelssystem, så invitationer bliver sendt ud automatisk (f.eks. Magento, Shopify, BigCommerce, PrestaShop, OpenCart or WooCommerce).
  • API:
    • Send API-links til dine kunder via et e-mailværktøj som f.eks. MailChimp.
    • Send invitationer med Trustpilots invitationsværktøj. Kunderne bliver anmodet om at skrive en brugeranmeldelse og bliver derefter sendt videre til en produktanmeldelsesformular.

Hvilke informationer skal Trustpilot bruge for at sende anmeldelsesinvitationer?

Trustpilot skal bruge følgende produktinformationer for at sende anmeldelsesinvitationer:

  • Kundens e-mailadresse
  • Kundenavn
  • Referencenummer
  • SKU
  • Produktnavn
  • Produkt-URL

Hvis du bruger vores API'er eller apps, sendes disse informationer automatisk til Trustpilot.

Kan jeg bestemme, hvornår invitationerne til produktanmeldelser bliver sendt?

Du kan vælge afsendelsestidspunktet i indstillingerne for produktanmeldelser. Du kan vælge et bestemt tidspunkt, hvis du bruger API'er, og med apps får du endnu flere valgmuligheder.

Kan jeg importere produktanmeldelser, som ikke er indsamlet med Trustpilot?

Ja, du kan importere produktanmeldelser, som ikke er indsamlet med Trustpilot. Du finder flere oplysninger hér.

Kan jeg besvare en produktanmeldelse?

Ja, du kan svare på produktanmeldelser via din virksomhedskonto under produktanmeldelser.

Bliver mine svar vist i en Product Reviews-TrustBox?

Det er desværre ikke muligt at vise dine svar til brugere i Product Reviews-TrustBoxe i øjeblikket. Hvis du vil vise dine svar på dit website, anbefaler vi dig at skræddersy din egen widget ved hjælp af Trustpilots API'er.

Kan forbrugerne svare mig?

Ja, hvis du indleder en samtale. Du skal blot svare på den pågældende forbrugers produktanmeldelse, så kan vedkommende derefter skrive et svar. Du kan se hele samtalen på din virksomhedskonto under produktanmeldelser.

Hvordan deler jeg mine produktanmeldelser på mit website?

Du kan dele dine produktanmeldelser ved at integrere en eller flere af vores TrustBoxe eller bruge vores API'er til at integrere anmeldelser. Til SEO anbefaler vi, at du bruger vores Product Reviews SEO-TrustBox, som er nem at implementere. Alternativt kan du bruge vores API'er direkte.

Kan jeg dele mine produktanmeldelser på sociale medier?

Du kan dele dine anmeldelser på Facebook, Twitter, Google+ og LinkedIn. Klik på ikonerne for de sociale medier, og følg instruktionerne på skærmen.

Hvordan adskiller produkt-TrustBoxe sig med hensyn til implementering og fleksibilitet?

Implementeringens sværhedsgrad

Designets fleksibilitet

TrustBoxe med og uden SEO Let Begrænset fleksibilitet
Brugertilpassede API-integrationer Svær Maksimal fleksibilitet

Kan alle skrive en produktanmeldelse?

I øjeblikket kan dine kunder kun skrive en produktanmeldelse, hvis du sender dem en invitation.

Bør jeg vise produktanmeldelser på mit website?

Da vi ikke viser produktanmeldelser på Trustpilot.dk, anbefaler vi, at du viser dem på dit website. Du er selv ansvarlig for at implementere produktanmeldelserne på dit website enten ved hjælp af en TrustBox, der er egnet til produktanmeldelser, eller med Trustpilots API'er.

Hvordan kan jeg sikre mig, at mine produktanmeldelser ikke er falske?

Man kan kun skrive en produktanmeldelse, hvis man har fået en invitation.

Hvor kan jeg se mine produktanmeldelser?

Du kan se dine produktanmeldelser på din virksomhedskonto under produktanmeldelser.

Kan jeg filtrere mine anmeldelser efter produkt?

Ja, du kan filtrere anmeldelser efter produktnummer/SKU, stjerner, svar-status, anmeldelsesstatus og dato-interval. Læs mere her.

Kan jeg eksportere mine produktanmeldelser?

Ja, gå til din virksomhedskonto > produktanmeldelser, og søg efter et specifikt produkt. Vælg Download CSV-fil for at eksportere produktdataene. Du kan også bruge Trustpilots API til at kopiere dine produktanmeldelsesdata (dette kræver hjælp fra en udvikler).

Hvordan kan jeg integrere produktanmeldelser, jeg har indsamlet med og uden Trustpilot?

Med vores TrustBox Product Reviews MultiSource kan du nemt importere og vise alle anmeldelser af et givet produkt.

Er der SEO-fordele ved produktanmeldelser?

Produktanmeldelser offentliggøres ikke på Trustpilot.dk, så hvis du vil opnå SEO-fordele, anbefaler vi, at du viser dem på dit website. Du kan bruge en af vores Product Reviews-TrustBoxe.

Eksempel på en produktanmeldelse med rich snippets i Google:

Kan jeg opmærke mine kategorisider med den samlede bedømmelse af mine produkter?

Nej. Produktanmeldelser kan kun bruges på produktsider, ikke på kategorisider. Se Googles retningslinjer for mere information.

Hvad er Shopping-annoncer, og hvor findes de?

Shopping-annoncer med bedømmelser er tilgængelige i flere lande. Du finder en oversigt her. Stjernebedømmelser i Shopping-annoncer vil kun være synlige, hvis du deler alle dine produktanmeldelser med Google. For at få stjerner i Shopping-annoncer skal du have en Google AdWords-konto og en Google Merchant Center-konto, og du skal sende alle dine produkter i et feed direkte til Google Shopping. Dette er et andet produktfeed end det, Trustpilot sender til Google Shopping.

Hvorfor bliver mine produktanmeldelser ikke vist i Google Shopping?

Her er de tre hyppigste årsager:

  1. Du har ikke søgt om at få dine stjernebedømmelser vist i Google Shopping-annoncer. Læs Googles specifikation for produktfeeds for at lære mere om, hvordan du sender et feed med dine produkter til Google.
  2. Du lever ikke op til Googles minimumskrav. Du skal have mindst 50 produktanmeldelser i dit feed for at blive vist i Google Shopping. Derudover skal dit produkt have mindst 3 anmeldelser for at blive vist, hvoraf en af dem skal være skrevet af en inviteret kunde.
  3. De SKU og/eller produkt-URL’er, du har sendt til Google, er forskellige fra dem, du har sendt til Trustpilot.

Hvor lang tid går der fra feed'et med produktanmeldelser bliver sendt, til en produktanmeldelse kan ses i Google Shopping?

Det tager ca. 5-6 uger for Google at afslutte processen og offentliggøre produktanmeldelsen på Google Shopping. Processen er fordelt på 1-2 ugers onboarding og 3-4 ugers behandlingsproces. Trustpilot indsender dagligt nye produktanmeldelser til Google. I nogle tilfælde kan det tage længere tid end forventet, hvilket betyder, at offentliggørelsen af produktanmeldelserne bliver forsinket.

Kommentarer

0 kommentarer