Er det nødvendigt at oprette en brugerprofil på Trustpilot?

Du behøver ikke at oprette en profil for at læse anmeldelser på Trustpilot, men hvis du vil dele dine oplevelser med andre ved at skrive anmeldelser, er du nødt til det.

Hvorfor skal jeg have en brugerprofil for at skrive en anmeldelse?

Vi arbejder hårdt for at sikre tilliden til vores community. Derfor skal alle anmeldelser være knyttet til en profil, som en rigtig person står bag.

Desuden vil vi i nogle tilfælde have brug for at kontakte dig for at verificere, at din anmeldelse lever op til vores retningslinjer. Det betyder, at din profil skal være tilknyttet en gyldig og aktiv e-mailadresse, som vi kan bruge til at kontakte dig. Denne e-mailadresse bruger vi også til at underrette dig, hvis en virksomhed svarer på en anmeldelse, du har skrevet, eller beder dig om at videregive flere oplysninger om din oplevelse.

Med en brugerprofil ejer du de anmeldelser, du skriver på Trustpilot, hvilket bl.a. giver dig mulighed for at redigere og opdatere dem samt skrive nye anmeldelser.

Jeg har fået en invitation til at skrive en anmeldelse. Skal jeg stadig oprette en profil på Trustpilot?

Ja. Hvis du modtager en invitation til at skrive en anmeldelse på Trustpilot fra en virksomhed, du har haft en oplevelse med for nylig, skal du stadig tilmelde dig og oprette en brugerprofil, før du kan dele din oplevelse med vores community.

Når du klikker på linket i invitationen, bliver du bedt om at acceptere vores vilkår og betingelser og persondatapolitik. Herefter opretter vi automatisk en brugerprofil med den e-mailadresse, du brugte ved dit køb.

Har jeg allerede en brugerprofil?

Hvis du har anmeldt en virksomhed på Trustpilot, har du en brugerprofil. Du har måske tilmeldt dig via e-mail, Facebook eller Google.

Hvis du har glemt dine loginoplysninger, kan du nemt nulstille dit password. Hvis det ikke løser problemet, skal du kontakte vores supportteam.

Ups! Jeg kom til at oprette endnu en brugerprofil

Bemærk, at vi kun tillader én brugerprofil pr. person. Hvis du er kommet til at oprette flere brugerprofiler, skal du kontakte os, så vi kan kombinere dem for dig. Ellers kan dine anmeldelser blive opfanget af vores software, som registrerer og rapporterer anmeldelser, der er i strid med vores retningslinjer.

Kan jeg redigere eller slette min brugerprofil?

Ja, du kan redigere din profil og ændre forskellige oplysninger såsom din placering, foretrukne sprog og visningsnavn.

Hvis du ikke længere ønsker at anmelde virksomheder og være en del af Trustpilots community, kan du slette din brugerprofil. Vær opmærksom på, at sletningen er permanent, og at alle dine anmeldelser også vil blive slettet.