Har du bemærket noget, der strider imod vores retningslinjer? Som en del af en fælles indsats for at bevare vores platforms integritet og troværdighed kan du nemt underrette os om problematiske anmeldelser.
Vi undersøger rapporterede anmeldelser for at finde ud af, om de er i strid med vores retningslinjer. Og hvis de er, foretager vi de nødvendige handlinger.
Er du virksomhedsbruger? Så skal du rapportere anmeldelser via din virksomhedskonto. Sådan gør du.
Årsager til at rapportere en anmeldelse
Hver anmeldelse kan rapporteres af én årsag ad gangen. Vi vurderer anmeldelsen på baggrund af rapporteringsårsagen.
1. Skadeligt eller ulovligt indhold
Hvad vil det sige? Det kan for eksempel være:
- Diskriminerende eller hadefuldt indhold: Vi kan fjerne indhold, der er et angreb på eller omfatter nedsættende eller diskriminerende bemærkninger om en person eller gruppe på baggrund af, hvem de er, dvs. baseret på deres religion, etnicitet, nationalitet, race, hudfarve, herkomst, køn eller andre identificerende faktorer.
- Terroristisk indhold: Vi kan fjerne indhold, der prøver at radikalisere modtagerne, er skadelig propaganda, mobiliserer støtte til terroristiske aktiviteter eller er et udtryk for ekstremisme.
- Truende eller voldeligt indhold: Vi kan fjerne indhold, der omfatter alvorlige trusler eller trusler om vold, som for eksempel opfordringer til at udnytte eller chikanere mennesker eller virksomheder online samt adfærd, der opfordrer til virkelige handlinger, såsom fysisk chikane eller hærværk.
- Uanstændigt indhold: Vi kan fjerne indhold, der omfatter grafiske gengivelser af voldelige, seksuelle eller grusomme handlinger.
Vi fjerner ikke indhold blot fordi, du ikke bryder dig om det eller er uenig i det, eller fordi det er en kritik af nogen.
2. Indeholder dine personlige oplysninger
Vi kan fjerne oplysninger, såsom navne, telefonnumre, adresser og e-mailadresser.
3. Indeholder reklame eller markedsføring
Vi kan fjerne indhold, der inkluderer en salgsfremmende kode, opfordrer modtagerne til handling eller promoverer en anden virksomhed eller et irrelevant produkt.
Vi fjerner ikke indhold blot fordi, du er uenig i det, eller fordi en anden virksomhed bliver nævnt.
4. Er ikke baseret på en reel oplevelse
Vi kan fjerne en anmeldelse, hvis brugeren ikke var berettiget til at skrive en anmeldelse af den pågældende virksomhed. Hvis for eksempel brugeren er en medarbejder eller konkurrent eller blev betalt for at skrive en falsk anmeldelse.
Vi fjerner ikke en anmeldelse blot fordi, du har haft en anden oplevelse med virksomheden, anmeldelsen ikke er så detaljeret, informativ eller velskrevet, som du havde håbet, eller fordi virksomheden pludselig får en strøm af nye anmeldelser (det kan skyldes, at de er begyndt at invitere deres kunder til at skrive anmeldelser).
Du kan kun rapportere én anmeldelse for ikke at være baseret på en reel oplevelse, da vi faktisk gennemgår hele virksomhedens profil for usædvanlige mønstre.
Hvordan rapporterer jeg en anmeldelse?
- Find den anmeldelse, du vil rapportere, og klik på flag-ikonet.
- Bekræft, at du ikke arbejder for den anmeldte virksomhed. Hvis du arbejder for virksomheden, bliver du bedt om at rapportere anmeldelsen via din virksomhedskonto på Trustpilot.
- Vælg den relevante rapporteringsårsag, og klik på Næste.
- Du kan blive bedt om at angive en mere specifik årsag til, at anmeldelsen er i strid med vores retningslinjer, samt fremhæve de problematiske ord.
- For at sende din rapportering skal du indtaste din e-mailadresse og bekræfte, at de oplysninger, du har videregivet, er sande og korrekte. Klik derefter på Næste.
- Når du ser en bekræftelse på, at anmeldelsen er blevet rapporteret, skal du klikke på Færdig.
Hvad er næste skridt?
- Når du har færdiggjort din rapportering, oprettes en sag i vores system, så vores content integrity-team kan vurdere, om anmeldelsen overtræder vores retningslinjer af den angivne årsag. Den rapporterede anmeldelse bliver vist på Trustpilot og tæller med i virksomhedens stjernebedømmelse og TrustScore, mens vi undersøger sagen.
- Hvis anmeldelsen ikke overtræder vores retningslinjer, bliver din rapportering afvist, og anmeldelsen forbliver online.
- Hvis den derimod er i strid med vores retningslinjer i forhold til rapporteringsårsagen, og problemet kan løses (hvis den for eksempel indeholder personlige oplysninger, der kan fjernes), beder vi brugeren foretage de nødvendige ændringer. Hvis brugeren ikke løser problemet, bliver anmeldelsen fjernet.
- Hvis anmeldelsen er i strid med vores retningslinjer og ikke kan bringes i overensstemmelse med dem (hvis brugeren for eksempel ikke var berettiget til at skrive anmeldelsen), bliver den fjernet.
Bliver jeg underrettet om udfaldet af rapporteringen?
Vi underretter generelt set ikke brugeren om udfaldet af vedkommendes rapportering. Men bare rolig, vi skrider til handling, hvis der er grund til det.
Misbrug af vores rapporteringsfunktion
Rapporteringsfunktionen er en vigtig del af vores community. Vi beder dig kun rapportere anmeldelser, du virkelig mener er problematiske. Der er ingen grund til at rapportere en anmeldelse, fordi du er uenig i den eller ikke bryder dig om den pågældende virksomhed. Hvis du rapporterer mange anmeldelser eller rapporterer de samme anmeldelser uden god grund, kan det betragtes som misbrug af vores rapporteringsfunktion.
Hvordan bør virksomhedsbrugere rapportere anmeldelser?
Virksomhedsbrugere kan rapportere anmeldelser via deres Trustpilot-konto. Har du ikke en konto? Så kan du tilmelde dig gratis.
Næste: Sådan håndterer vi forbrugeres misbrug af vores rapporteringsfunktion