FAQ om Automatisk Feedback Service (AFS)

Denne funktion er en del af Free-pakken.

Kom i gang nu

Mangler du svar på nogle spørgsmål vedrørende vores Automatisk Feedback Service (AFS)? Så finder du dem muligvis i listen nedenfor, hvor du kan læse mere om vores værktøj, og lære, hvordan du optimerer din brug af AFS.

Kan jeg skræddersy de anmeldelsesinvitationer, jeg sender med AFS?

Hvis du bruger basisopsætningen, kan du foretage indstillinger, såsom afsendernavn, sprog samt timing og frekvens for afsendelse af invitationer. Hvis du vil gøre dine invitationer mere avancerede, kan du tilføje en struktureret data-snippet. Med en struktureret data-snippet kan du optimere brugen af AFS og skræddersy indholdet af dine anmeldelsesinvitationer. Det kræver dog lidt kendskab til kodning og derfor også lidt teknisk ekspertise.

Hvor skal jeg tilføje min unikke Trustpilot-mailadresse for AFS?

Det er vigtigt, at du indsætter din unikke Trustpilot-mailadresse korrekt, for at få AFS til at virke efter hensigten. Du skal indsætte adressen i bcc-feltet på din trigger-mail, såsom en ordrebekræftelse, under e-mailindstillingerne for din webshop, dit CRM-system eller dit faktureringssystem. Hvis det ikke er muligt, er du nødt til at bruge en struktureret data-snippet.

Kan jeg sende invitationer på forskellige sprog med AFS?

Ja, du kan sende invitationer til dine kunder på deres lokale sprog ved at angive destinationssiden og målsproget i den strukturerede data-snippet. Standardsproget er det, du vælger i dine e-mailindstillinger, men du kan ændre både sproget på invitationen og landekoden på den destinationsside, dine kunder sendes til.

Hvordan kan jeg kontrollere, at jeg har konfigureret AFS korrekt?

Du kan hurtigt tjekke det ved at foretage en testordre fra din webshop. Hvis du har foretaget opsætningen korrekt, ligger der en anmeldelsesinvitation i kø i din invitationshistorik. Så længe e-mailen ikke er blevet sendt, kan du klikke på invitationen for at redigere oplysninger, som for eksempel leveringsdatoen og -tidspunktet, modtagerens navn og afsenderens navn. Skift leveringstidspunktet til den aktuelle dato eller en tidligere dato for at sende invitationen straks og se, hvordan den endelige invitation ser ud.

Hvordan kan jeg opgradere til den seneste version af AFS?

Vi anbefaler på det kraftigste alle vores brugere at anvende den seneste version af AFS. Hvis du bruger en ældre version, kan du opgradere den her. Du skal blot følge instruktionerne i guiden, så er din version hurtigt up-to-date.

Er det muligt at annullere en invitation oprettet med AFS?

Det er ikke muligt at annullere en enkelt invitation, men du kan annullere eventuelle invitationer, der afventer afsendelse. Gå ind under din invitationshistorik, klik på Annullér invitationer øverst til højre og derefter på Ja for at bekræfte handlingen.

Kan jeg udskyde afsendelsen af en invitation oprettet med AFS?

Ja, nogle gange forekommer der forsinkelser, og så kan det være nødvendigt at ændre leveringsdatoen. Det gør du ved at gå ind under din invitationshistorik og finde den invitation, du vil ændre tidspunktet for. Klik på den pågældende invitation for at udvide feltet, skift leveringsdatoen under Levering, og gem dine ændringer.

Hvorfor har Trustpilot kontaktet mig om invitationer, der bliver sendt fra en ukendt e-mailadresse?

Fordi vores system har opfanget, at de bliver sendt fra en ny e-mailadresse, der ikke er registreret som din. Hvis du kan genkende afsendermailadresserne på listen i mailen, så vi ved, de er tilknyttet din virksomhed, skal du ikke gøre noget. Men hvis det ikke er tilfældet, skal du kontakte vores supportteam, som kan hjælpe dig med at løse problemet.

Hvad er en whitelist? Kan jeg bruge den sammen med AFS?

En whitelist er en liste eller et register over e-mailadresser eller lignende, der har fået tildelt specielle privilegier, services, adgange eller tilladelser. Hvis du bruger AFS til at sende invitationer til dine kunder, kan du lave en whitelist over e-mailadresser for at bestemme, hvilke domæner der kan trigge invitationer. På den måde ved Trustpilot, hvilke e-mailadresser der har tilladelse til at trigge invitationer til dine kunder.

Bemærk: Det er ikke teknisk muligt at IP-whiteliste nogen af Trustpilots services, da vi bruger et skybaseret system, hvor IP-adresser og -intervaller hele tiden ændrer sig dynamisk.