Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Analytics-modulet: Analyze

Analyze indeholder en række dashboards designet til at hjælpe virksomheder med at tracke og forbedre deres præstation på Trustpilot.

Virksomheder kan tracke udviklingen i antal anmeldelser, stjernebedømmelser, TrustScore, samt hvor mange anmeldelsesinvitationer de sender. Med Invitations-dashboardet kan du se data tilbage fra 2010, mens du med de øvrige Analyze-dashboards kan se data fra december 2013 og frem til i dag.

For at få adgang til alle Analyze-dashboards skal du logge ind på din virksomhedskonto og klikke på Analytics-modulet til venstre. Klik derefter på Analyze-fanen øverst på siden. Derunder finder du fire faner, der fører til forskellige Analyze-dashboards:

Review ratings

Med Review ratings-dashboardet får du et overblik over, hvordan det går med din indsamling af anmeldelser. Brug filtrene til at se flere detaljerede oplysninger om, hvordan dine anmeldelser klarer sig.

Periode, interval og valg af filtre

Vælg en tidsperiode og vælg om dashboardet skal vise data i intervaller på en dag, en uge eller en måned.

Der findes også en række filtre, der gør det muligt at filtrere dashboardet efter indsamlingsmetode, tags og sprog. Det er lettere at vurdere de forskellige indsamlingsmetoder eller sammenligne præstationen for mere detaljerede områder, hvis du f.eks. tagger anmeldelser med relevante data såsom produktkategori eller butikkens placering.

Performance overview

Performance overview viser antallet af indsamlede anmeldelser i en given periode samt fordelingen af stjerner og anmeldelsernes gennemsnitlige stjernebedømmelse. Procentsatserne i rødt eller grønt under tallene indikerer, hvordan det er gået i den valgte periode i forhold til den foregående. De seneste 60 dages anmeldelser sammenlignes altså med de foregående 60 dage.

Ved siden af Performance overview er en række widgets, der viser de fem mest populære indsamlingsmetoder, tags og sprog for den valgte periode og de valgte filtre. Disse widgets fungerer også som genveje til de ovenstående filtre. Klik direkte på dem for at tilføje nye filtre til dashboardet.

Reviews over time

Track din gennemsnitlige stjernebedømmelse og antal anmeldelser i den valgte periode for at få et mere detaljeret indblik i din præstation pr. dag, uge eller måned. Det kan du f.eks. bruge til at holde øje med KPI'er for dine præstationsmål eller få indblik i generelle anmeldelsestendenser over tid. Du kan også downloade diagrammets data som en .csv-fil, hvis du gerne selv vil arbejde med dem eller visualisere dem.

Star distribution

Dette diagram viser de indsamlede anmeldelsers fordeling af stjerner for hver dag, uge eller måned i den valgte periode. Det giver dig et overblik over, om antallet af anmeldelser er stabilt, stigende eller faldende samt over anmeldelsernes fordeling af stjerner.
Du kan også downloade diagrammet data som en .csv-fil, hvis du gerne selv vil arbejde med eller visualisere dem.

TrustScore

Klik på TrustScore-fanen og se, hvordan din TrustScore har udviklet sig over tid. TrustScoren beregnes ud fra alle dine anmeldelser. Den bliver vist på din virksomheds profilside og i din(e) TrustBox(e). Vær opmærksom på, at det kræver et stort antal anmeldelser at påvirke din TrustScore, og at grafen derfor udvikler sig forholdsvis langsomt.

Number of reviews

Her kan du se, hvor mange anmeldelser du har modtaget i en bestemt periode. Anmeldelserne vises ud fra kilden, f.eks. anmeldelser modtaget via AFS-invitationer.

Table view: Se antallet af anmeldelser indsamlet fra forskellige kilder på en bestemt dag eller måned. Du kan eksportere dine anmeldelsesdata til en .csv-fil ved at klikke på View all rows i bunden af tabellen.

Hvis du klikker på View all rows, vil du se et pop op-vindue, hvor du kan downloade dine data i .csv-format.

Invitations

Invitations sent: Dette diagram viser, hvor mange invitationer du har sendt til dine kunder med Trustpilots invitationsservice(s).

Kommentarer

0 kommentarer