Trustpilots API'er – Retningslinjer for integration af serviceanmeldelser

Denne funktion er en del af Connect-tilkøbet.

Få tilkøbet

Version 2.7, november 2020

Vil du bygge en integration eller brugertilpasset widget, der viser dine serviceanmeldelsesdata? Vores integrationsretningslinjer hjælper dig med at implementere indhold og vise vores logo og billeder korrekt. Det kan du læse mere om her. 

Vigtigt: Disse integrationsretningslinjer gælder for alle, som har tilladelse til at benytte vores API'er. Trustpilot forbeholder sig retten til at inddrage din API-adgang, hvis du overtræder retningslinjerne. Hvis du vil sikre, at du altid følger vores retningslinjer, anbefaler vi, at du bruger vores TrustBoxe.

Indholdsmæssige retningslinjer

Det er vigtigt, at du følger Trustpilots retningslinjer for indhold, når du bruger vores API'er. Her er nogle tip:

Du skal altid

  • Gemme dine data i dit eget backendsystem, så du kan vise anmeldelser og bedømmelser på dit website. Sørg for at opdatere systemet jævnligt og helst ved hjælp af webhooks.
  • Vise din samlede score enten som en stjernebedømmelse (billede), TrustScore (tal) eller stjernemarkering (tekst).
  • Vise dit samlede antal anmeldelser.
  • Angive, hvilke anmeldelser du viser i widgets, på følgende måde: 
    • Vis teksten "Viser vores seneste anmeldelser", hvis du viser alle anmeldelser.
    • Hvis du viser anmeldelser efter stjernebedømmelse, skal du tilpasse teksten "Viser vores X- og X-stjernede anmeldelser" til de stjernebedømmelser, du har valgt. Hvis du for eksempel kun viser 5-stjernede anmeldelser, skal du ændre teksten til "Viser vores 5-stjernede anmeldelser".
    • Hvis du viser dine foretrukne eller taggede anmeldelser, skal du vise teksten "Viser vores yndlingsanmeldelser".
  • Linke tilbage til Trustpilot, så dine kunder kan læse dine anmeldelser i fuld længde.

Du må aldrig

  • Redigere indholdet af en anmeldelse, herunder TrustScore, tekst, forfatter, dato osv.
  • Dele følsomme oplysninger, for eksempel e-mails fra dine kunder og referencenumre.
  • Dele ærekrænkende, uanstændige, stødende, ondsindede eller diskriminerende oplysninger.
  • Indeksere anmeldelser for at opnå Rich Snippets eller vise dem som dit eget indhold.
  • Dele din API key med tredjeparter, der ikke er en del af din API-udvikling.

Bemærk: Hvis du vælger at vise din kategori-placering (ikke et krav), skal den være nøjagtig.

Her finder du en forklaring af vores terminologi: 

Sådan viser du din samlede TrustScore korrekt:

SEO-retningslinjer

Følg Trustpilots SEO-retningslinjer for at undgå kopieret indhold, og at din placering i søgemaskiner forringes.

Du skal altid

  • Indsætte dataene dynamisk med JavaScript fra et website med en robots.txt-fil, som forhindrer søgemaskinerne i at indeksere JavaScriptet, f.eks. dynamisk indsat browserdata gennem Trustpilot API'er på developers.trustpilot.com.
  • Indsætte en iframe til en webside, hvor indholdet ikke indekseres af søgemaskiner. Dette kan gøres ved at tilføje et “meta”-element med content=“noindex” på fjernindlæsningssiden eller ved at fjernindlæse indholdet fra et website med en robots.txt-fil, som forhindrer søgemaskiner i at indeksere med “disallow”.

Du må aldrig

  • Inkludere Trustpilot-anmeldelser direkte i din kildekode.
  • Lave markup på din TrustScore for at få Rich Snippets på dit eget website. I vores blogindlæg kan du læse, hvad Googles ændringer ved Rich Snippets betyder for Trustpilots kunder.

Branding-retningslinjer

Når du følger Trustpilots branding-retningslinjer, styrkes dine anmeldelsers troværdighed, da det bekræfter, at de kommer fra pålidelige og uafhængige tredjeparter.

Du skal altid

  • Inkludere mindst ét Trustpilot-logo med anmeldelser eller bedømmelser på hver side.
  • Placere logoet tæt på den samlede TrustScore eller anmeldelser.

Du må aldrig

  • Vise indholdet af dine anmeldelser uden at nævne Trustpilot.

Du finder flere oplysninger om, hvordan du kan vise Trustpilots logo og stjerner, i vores styleguide.

Sådan viser du Trustpilot-logoet korrekt:

Do and Don'ts of Trustpilot Reviews

Sådan kan vores partnere henvise til Trustpilot, når de viser anmeldelser:

API-dokumentation

Efter at have læst vores retningslinjer er du klar til at integrere dine API'er med Trustpilot. I vores API-dokumentation finder din udvikler de nødvendige oplysninger.