FAQ om Trustpilot og Google

Denne funktion er en del af Free-pakken.

Kom i gang nu

Ved at kombinere Google med anmeldelser fra Trustpilot kan du forbedre din SEO og din placering i søgeresultaterne. I denne artikel finder du svarene på de oftest stillede spørgsmål om, hvordan vores platform samarbejder med Google.

Hvor finder jeg anmeldelser fra Trustpilot på Google?

De anmeldelser, dine kunder offentliggør på Trustpilot, kan forekomme følgende steder:

  • Googles organiske søgeresultater
  • Google Shopping
  • Google Ads
  • Googles søgepartnere

Stjernebedømmelserne i Google Shopping, Google Ads og Googles søgepartnere vises i udvidelser med sælgerbedømmelser.

Hvordan opnår en webshop bedømmelser på Google Shopping?

En webshop opnår bedømmelser ved at anvende en anmeldelsestjeneste, såsom Trustpilot, der gør dig kvalificeret til Google Seller Ratings. Hvis du har kvalificeret dig, vises din bedømmelse automatisk i Google Shopping, uden du behøver at gøre noget.

Hvor lang tid går der fra feed'et med produktanmeldelser bliver sendt, til en produktanmeldelse kan ses i Google Shopping-annoncer?

Vi indsender dagligt nye produktanmeldelser til Google, men det vides ikke, hvor lang tid Google skal bruge på at behandle dataene, og vi har ingen indflydelse på, hvornår anmeldelserne bliver vist i annoncerne. Du kan kontakte Google direkte for flere oplysninger.

Påvirker Trustpilot-anmeldelser placeringen af mit website i søgeresultater på Google?

Bemærk, at Google styrer, hvilke data der påvirker søgeresultater. Derfor kan vi, hverken bestemme eller garantere, at anmeldelser fra vores platform vil påvirke din placering i søgeresultater.

På nogle websites bruger de review snippets. Hvordan kan jeg få dem med mine Trustpilot-anmeldelser?

Du kan lave markup på dine produktanmeldelser fra Trustpilot med review snippets på dit website i overensstemmelse med Trustpilots retningslinjer. Du kan bruge vores TrustBox til produktanmeldelser, der er SEO-optimeret, eller du kan gøre det manuelt ved at følge Googles retningslinjer for at lave markup på produkter.

Kan jeg slette negative anmeldelser, så de ikke vises i Googles søgeresultater?

Nej, vi fjerner kun en anmeldelse, hvis den er i strid med vores retningslinjer. Hvis en anmeldelse er blevet fjernet, inkluderes den ikke i de feeds, vi sender til Google, og den burde heller ikke fremgå af Googles søgeresultater. Men det er kun Google, der kan slette indhold fra deres indeks, og vi kan ikke bestemme, hvor lang tid der går, før det sker. Der kan gå 2-4 uger, før en anmeldelse er fjernet fra Googles indeks.

Hvor meget koster det at få mine anmeldelser på Google?

Det koster ikke noget. Googles services er tilgængelige for alle virksomheder, der bruger Trustpilot, uanset om de anvender vores gratis eller betalte services.

Vil mit svar til en anmeldelse være synligt på Google?

Nej, dit svar bliver ikke vist på Google. Men hvis en bruger går ind på din virksomheds profilside på Trustpilot via anmeldelsen, kan vedkommende se svaret.