Hej! Hvordan kan vi hjælpe?

Tag et kig igennem Trustpilots Supportcenter for at finde information om Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe, Produktanmeldelser, samt guides til at redigere dine anmeldelser og kontoindstillinger

Retningslinjer for annullering af invitationer

Det er muligt at annullere alle invitationer i køen, men vær opmærksom på, at invitationerne ikke kan aktiveres igen, når først de er annulleret. Vi anbefaler, at du bruger vores Invitér kunder-funktion og opsætter manuelle invitationer med det korrekte data, for at sende de invitationer du har annulleret.

Her finder du en række forslag baseret på de scenarier, vi oftest støder på. Desuden står vores Support Team klar til at hjælpe dig.

Scenarie: Min kunde har annulleret sin ordre og jeg ønsker ikke at sende en invitation:

Hvis du er bekymret over kunder, der f. eks. har annulleret deres ordre og som måske ville blive forvirret over at modtage yderligere kommunikation via e-mail, anbefaler vi denne løsning: Det nemmeste er at tilføje en besked i invitationsemailen der beklager og forklarer, at e-mailen er sendt automatisk. 80% af vores kunder gør dette og oplever ingen problemer eller klager, så vi anbefaler denne proces.

Hvis du ikke mener dette er den rette løsning, anbefaler vi at du indstiller din forsendelsesbekræftelse til at udløse invitationen, i stedet for din ordrebekræftelse.

Ved et afsluttet køb, kan du sende en e-mail der bekræfter afsendelse af varen som BCC til os, i stedet for en e-mail der bekræfter ordren.

Scenarie: Noget er gået galt, og jeg får ikke korrekt data overført til Trustpilots Automatiske Feedback Service:

Hvis du er bekymret over generelle tekniske fejl, der gør at invitationerne indeholder fejl, har vi gjort det muligt at annullere samtlige afventende anmeldelser. Vi anbefaler dog, at du kontakter vores Support Team, som kan hjælpe dig med at rette eventuelle fejl i dit data, før invitationerne bliver afsendt.

Scenarie: Jeg ønsker at udsætte invitationerne på grund af uforudsete forsinkelser

I situationer, hvor en ordre bliver forsinket, er der risiko for, at invitationen bliver sendt til kunden, inden varen er modtaget. For at undgå den situation, har du mulighed for at forsinke udsendelsen af enkelte invitationer, med op til 90 dage.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.