Sådan redigerer du dit brugernavn og dine profilindstillinger

I denne artikel kan du læse, hvordan du ændrer dit brugernavn og din adgangskode, samt angiver, hvilke e-mails du vil modtage.

For Trustpilot er åbenhed vigtigt, og det gælder også for din brugerprofil. Vi ønsker, at du skal have så meget kontrol over dine personoplysninger som muligt. Du kan derfor:

  • Ændre dine personlige indstillinger
  • Angive dine e-mailindstillinger
  • Ændre din adgangskode

Du kan også se og downloade de oplysninger, Trustpilot har om dig, og slette din profil, hvis du ikke længere ønsker at være en del af Trustpilots community.

Sådan finder du Mine indstillinger:

  1. Klik på Log indTrustpilots hjemmeside for at logge ind på din profil.
  2. Før markøren hen over dit navn, og vælg Mine indstillinger i rullemenuen.

Nu kan du ændre dine personlige indstillinger.

Personlige indstillinger

Under Personlige indstillinger kan du ændre dit brugernavn.

  • Indtast et brugernavn i feltet Navn, og klik på Gem oplysninger.

Du kan også vælge at tilføje oplysninger, såsom by, land og køn, så andre brugere kan lære dig bedre at kende. Hvis du vil, kan du uploade et profilbillede og tilføje en beskrivelse.

Bemærk: Hvis du vil ændre den e-mailadresse, der er tilknyttet din profil, skal du sende en anmodning til vores supportteam.

E-mailindstillinger

Under E-mailindstillinger kan du vælge og fravælge, hvilke e-mails du vil modtage fra os.

  • Under Bidrag kan du vælge, om du vil modtage beskeder om anmeldelser, du har skrevet.
  • Under Generelle opdateringer kan du få oplysninger om de forbedringer, vi har foretaget af Trustpilot-platformen, og inspiration til, hvordan du får mest muligt ud af Trustpilot.

Bemærk: E-mails om support til din konto er som standard aktiveret og kan ikke deaktiveres, da vi skal kunne kontakte dig, hvis du f.eks. glemmer din adgangskode og har behov for at nulstille den.

Skift adgangskode

Under Skift adgangskode kan du ændre eller opdatere din adgangskode.

  1. Indtast din adgangskode i feltet Nuværende adgangskode under Skift adgangskode.
  2. Indtast din nye adgangskode i felterne Ny adgangskode og Bekræft ny adgangskode, og klik derefter på Skift adgangskode.

Hvis du har glemt din adgangskode, kan du nulstille den via denne side ved at klikke på Log ind > Log ind via e-mail > Glemt adgangskode?