Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Sådan rapporterer du anmeldelser fra din virksomhedskonto

Virksomheder kan rapportere anmeldelser, der er i strid med vores retningslinjer, ved at gå ind på deres virksomhedskonto og angive en offentlig grund til rapporteringen.

Hvis en anmeldelse ikke overholder vores retningslinjer, kan du rapportere den til vores compliance-team sammen med en forklaring til vores community om, hvorfor den ikke hører hjemme på Trustpilot. Anmeldelsen vil ikke være synlig, mens vi undersøger den, men din rapporteringsårsag vil kunne ses på Trustpilot.

Overvejelser i forbindelse med rapportering

Brugeranmeldelser er essensen af Trustpilots online-community. Vores mål er at tilbyde en neutral platform for troværdige anmeldelser, der kan hjælpe dig med at forbedre din kundeservice og dermed booste dit omdømme.

Hvis du er uenig med brugeren i hændelsesforløbet omkring en anmeldelse, anbefaler vi, at du ikke rapporterer den. Vi forholder os neutrale, når der opstår uenigheder mellem virksomheder og brugere, da vi ikke kan afgøre, hvilke fakta er korrekte.

I de fleste tilfælde foreslår vi, at virksomheden svarer på anmeldelsen på Trustpilot. Folk sætter pris på, når virksomheder tager deres feedback til efterretning og følger op på klager. Virksomheder, der går i dialog med deres kunder, kan overbevise utilfredse kunder, opnå nye kunders respekt og løse problemer. Bemærk: Hvis brugere ændrer deres mening om en virksomhed, kan de opdatere deres anmeldelse.

Sådan rapporterer du en anmeldelse

Du kan kun rapportere en anmeldelse én gang, medmindre den er blevet opdateret. Vi anbefaler dig at gennemgå vores brugerretningslinjer for at være sikker på, at du rapporterer korrekt. Du kan også finde en lynvejledning om vores brugerretningslinjer her.

Når du er klar til at rapportere en anmeldelse, skal du følge disse trin:

  1. Log ind på din virksomhedskonto.
  2. Klik på Brugeranmeldelser i venstre kolonne, og find den anmeldelse, du vil rapportere. Klik på Rapportér under anmeldelsen.
  3. Et vindue med trinene i rapporteringsprocessen vises. Først skal du angive, hvordan og hvorfor anmeldelsen er i strid med vores brugerretningslinjer, og derefter skal du lave en offentlig version af din rapportering:
  4. Klik derefter enten på Fortsæt for at foretage en rapportering, eller klik på Annullér for at gå tilbage til dine anmeldelser.
  5. Hvis du vælger at fortsætte, vises et vindue med forskellige rapporteringsmuligheder:
  6. Angiv, om du vil rapportere dele af anmeldelsen, hele anmeldelsen eller brugerens grundlag for at skrive den. Klik på pilen i højre side for at åbne hvert felt og se de forskellige rapporteringsmuligheder.
  7. Klik og vælg de relevante rapporteringsårsager i feltet. Du kan blive bedt om at forklare, hvorfor anmeldelsen er i strid med vores brugerretningslinjer. Vær så specifik som mulig. Klik på Fortsæt, når du er færdig.
  8. En opsummering af rapporteringen vil vise, hvilke årsager du har valgt at rapportere anmeldelsen for. Kontrollér, at de er korrekte. Klik på Tilbage, hvis du vil ændre dine rapporteringsårsager, ellers klik på Fortsæt. Du kan også fjerne enkelte grunde til rapporteringen ved at klikke på krydset i det øverste højre hjørne af hver blå boks.
  9. Efterfølgende vises et vindue, hvor du bliver bedt om at lave en offentlig version af din rapportering. Din rapporteringsårsag vil være synlig for alle på Trustpilot. I højre side af vinduet kan du se et eksempel på, hvordan din rapportering vil se ud på Trustpilot.
  10. Klik på Indsend, og offentliggør rapportering. Anmeldelsen vil ikke kunne ses på Trustpilot, mens vi undersøger den. I stedet vil din rapporteringsårsag være synlig for alle.

Vores compliance-team undersøger rapporterede anmeldelser så hurtigt som muligt. Der findes ikke to sager, der er ens, men der går gerne omkring 7 dage, før undersøgelsen er færdig. Den kan dog trække ud, hvis vi har brug for at kontakte brugeren.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.