Sådan rapporterer du anmeldelser via din virksomhedskonto

Virksomheder har mulighed for at rapportere anmeldelser, der er i strid med vores retningslinjer. Her følger en guide til at rapportere anmeldelser korrekt og af de rette årsager fra din virksomhedskonto på Trustpilot.

Overvejelser i forbindelse med rapportering

I de fleste tilfælde anbefaler vi, at virksomheden svarer på anmeldelsen på Trustpilot, da det viser, at de lytter til deres kunder og er interesseret i at hjælpe dem. Det er vores erfaring, at virksomheder, der går i dialog med deres kunder, kan overbevise utilfredse kunder, opnå nye kunders respekt og løse problemer. Bemærk: Hvis brugere ændrer deres mening om en virksomhed, kan de opdatere deres anmeldelse.

Hvis du stadig vil rapportere en anmeldelse, kan du læse, hvilke årsager virksomheder kan vælge imellem, når de rapporterer en serviceanmeldelse. Bemærk, at uenighed om hændelsesforløbet ikke er at finde blandt dem. Vi forholder os neutrale, når der opstår uenigheder mellem virksomheder og brugere, da vi ikke kan afgøre, hvilke fakta der er korrekte.

Bemærk: Fra april 2020 kan du kun rapportere en anmeldelse af én årsag ad gangen. Hvis du mener, at der er mere end ét problem med en anmeldelse, skal du vælge den mest alvorlige rapporteringsårsag.

Sådan rapporterer du en serviceanmeldelse

  1. Gå ind på din virksomhedskonto.
  2. Gå til Anmeldelser > Serviceanmeldelser i menuen til venstre, find den anmeldelse, du vil rapportere, og klik på Rapportér under den.
  3. Klik på Fortsæt i dialogboksen, der viser trinene i rapporteringsprocessen, for at oprette en rapportering.
  4. Vælg, af hvilken årsag du rapporterer anmeldelsen, og klik på Fortsæt.
  5. Ved nogle rapporteringsårsager vil du blive bedt om at fremhæve de problematiske dele af anmeldelsen.
  6. I opsummeringen af din rapportering kan du se, hvilken årsag du har valgt at rapportere anmeldelsen for, samt hvad næste skridt er. Bekræft, at du har forstået, at misbrug af rapporteringsfunktionen er en overtrædelse af vores retningslinjer for virksomheder. Afslut ved at klikke på Send.

Bemærk: Processen for rapportering af produktanmeldelser er lidt anderledes. Læs mere her.

Hvor lang tid tager det at behandle en rapportering?

Det varierer meget. Hvis vi har brug for at kontakte brugeren, der har skrevet den pågældende anmeldelse, giver vi vedkommende 7 dage til at svare. Nogle gange skriver vores content integrity-team frem og tilbage med brugeren, så processen kan trække lidt ud. Det sker for eksempel i tilfælde, hvor brugeren har redigeret sin anmeldelse, men problemet stadig ikke er løst.

Status på rapporterede anmeldelser

Du kan følge status på rapporterede anmeldelser på din virksomhedskonto > Anmeldelser > Serviceanmeldelser. Find den anmeldelse, du har rapporteret, og klik på Vis mere i øverste højre hjørne. Vi underretter dig også om udfaldet af rapporteringen.

Du kan også finde en oversigt over dine rapporteringsaktiviteter ved at gå ind på din virksomhedskonto > Anmeldelser > Serviceanmeldelser > Rapporteringsoversigt.