Sådan tilpasser du din invitationsskabelon
Trustpilot giver dig mulighed for at tilpasse vores optimerede invitationsskabeloner til dine behov. Du kan nemt skræddersy dine invitationer med din virksomheds logo og branding.
Vi yder ikke hjælp til at oprette og redigere skræddersyede skabeloner.
Men før du går i gang med at oprette en skabelon, bør du kaste et blik på denne artikel, så du får et indblik i vores retningslinjer samt gode råd til formateringen.
Sådan kopierer du en eksisterende skabelon
For at oprette en skræddersyet invitation skal du først lave en kopi af en eksisterende skabelon:
-
Gå ind på din virksomhedskonto, og vælg Få anmeldelser > Skabelon-editor. Klik herefter på Vælg skabelon.
-
Find det ønskede sprog fra rullemenuen under Trustpilots optimerede skabeloner, og vælg en af de tre skabeloner fra listen:
- "For non-purchase experiences“ – til oplevelser, der ikke knytter sig til et køb
- "For purchase experiences (Best in test)" – til købsoplevelser
- "Optimized for product reviews" – optimeret til produktanmeldelser
-
Klik herefter på Vælg denne skabelon.
-
Klik på Redigér skabelon. I den viste dialogboks skal du navngive din skabelon, vælge Skabelontype og klikke på Gem.
Sådan redigerer du skabelonen
Når du har gemt en kopi af skabelonen, kan du begynde at opfylde dine ønsker. Redigér teksten i teksteditoren, og formatér den ved hjælp af værktøjslinjen. For at foretage ændringer ved skabelonen skal du bare:
-
Finde din skabelon og ændre det ønskede. Klik på Gem skabelon, når du er klar.
-
I den viste dialogboks skal du klikke på Ja, gem og overskriv for at bekræfte.
Tilføj dit logo
Du kan også tilføje dit virksomhedslogo til skabelonen ved at følge instruktionerne i denne video:
-
Klik dér, hvor du ønsker at placere dit logo, i feltet Indhold. Klik derefter på billedikonet, indsæt dit logos URL, og klik på OK.
-
Vælg Gem skabelon. I den viste dialogboks skal du klikke på Ja, gem og overskriv for at bekræfte.
Påmindelser
Du kan også ændre skabelonen for de invitationspåmindelser, du sender til dine kunder.
-
Gå ind på din virksomhedskonto, og vælg Få anmeldelser > Skabelon-editor.
-
Find din skabelon, og klik på Påmindelse.
-
Foretag de ønskede ændringer, og klik på Gem skabelon, når du er klar.
-
I den viste dialogboks skal du klikke på Ja, gem og overskriv for at bekræfte.
Se eksempel på din skabelon
Du kan se en forhåndsvisning af dine skabeloner, inden du sender dem ud til dine kunder.
Klik på Send test-mail til (din e-mailadresse) nederst i editoren for at sende en testinvitation til dig selv, eller vælg Se eksempel på e-mailen for at generere en forhåndsvisning.
Analysér skabelonernes performance
Ved hjælp af vores værktøj kan du sammenligne, hvordan dine skabeloner har klaret sig i løbet af de sidste 12 måneder.
Du finder værktøjet ved at gå ind under Dine nøgletal > Konverteringer på invitationer og klikke på Sammenlign dine skabeloner øverst på siden.
Du har mulighed for at sammenligne op til 4 skabeloner med den gennemsnitlige performance af skabeloner tilhørende andre virksomheder inden for den samme primære kategori.
Ved hjælp af filtrene kan du vælge, hvilke skabeloner du vil inkludere i sammenligningen. Før herefter markøren over søjlerne i diagrammet for at se hver enkelt skabelons konverteringsrate. Nederst på siden finder du en liste med oplysninger om den valgte skabelon.