Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Sådan opretter og skræddersyer du dine invitationer

Hvis du gerne vil skræddersy din egen invitation til din virksomheds branding, kan du bruge vores optimerede invitationsskabelon.

Vi opretter og vedligeholder vores optimerede invitationsskabeloner, så du kan ikke ændre dem direkte. Du kan i stedet kopiere én af dem og bruge den som udgangspunkt, eller du kan opsætte en fra bunden. Der er næsten ingen grænser for, hvad du kan gøre, men i denne artikel gennemgår vi, hvordan du skræddersyr en simpel invitation.

Hvordan opretter jeg en skabelon, som jeg kan tilpasse?

Først skal du oprette og navngive en ny skabelon ved at logge ind på din virksomhedskonto og følge disse trin:

  1. Gå til Invitationer
  2. Klik på Skabelon-editor
  3. Klik på Vælg skabelon for at vælge sproget til din skabelon

  1. Vælg den ønskede skabelon blandt de tilgængelige muligheder
  2. Derefter skal du klikke på Fortsæt
  3. Når du har udført dette trin, kan du omdøbe skabelonen ved at klikke på Skabelon-editor, vælge et navn til den og klikke på Gem

Hvordan ændrer jeg min nye skabelon?

Når du har omdøbt og gemt din skabelon, kan du redigere den.

Du kan bruge værktøjslinjen til at tilpasse alle elementerne.

  • Du kan hurtigt ændre ordlyden og formateringen ved at klikke på de relevante knapper i værktøjslinjen i teksteditoren. Ikonerne svarer til dem, der findes i almindelige tekstbehandlingsprogrammer, hvor du kan ændre skrifttype, typografi, skriftstørrelse osv. For at ændre ordlyden skal du, ligesom i andre programmer, bare klikke, der hvor du vil skrive.
  • Du kan tilføje dit virksomhedslogo til skabelonen ved at følge instruktionerne i denne video:

Hvad er en pladsholder?

En pladsholder er ofte bare et enkelt ord, som står mellem firkantede klammer. Den fungerer som en instruktion til Trustpilots invitationssystem.

Når du bruger en af disse pladsholdere, giver du os besked på at erstatte et stykke tekst med noget konkret, såsom navnet på modtageren, navnet på dit website eller det obligatoriske afmeldingslink.

Nedenfor finder du eksempler på pladsholdere, som du kan bruge i dine egne invitationer, samt de oplysninger, der bliver sat ind i stedet. Det er vigtigt, at du ikke ændrer noget ved dem, da de dermed ikke vil fungere korrekt.

[Name] Kundens navn (eller 'kunde', hvis du ikke kender vedkommendes navn)

[Link] Linket til anmeldelsesformularen

[DomainName] Navnet på dit website

[Order] Referencenummeret

[UnsubscribeLink] Det obligatoriske afmeldingslink

[Stars] Trustpilots stjernebedømmelseselement

Tip: [Stars]-pladsholderen indsætter en CTA-knap i e-mailinvitationen, som opfordrer modtagerne til at skrive en anmeldelse og er yderst effektiv, ifølge vores tests. Stjernerne vises i faldende rækkefølge med afkrydsningsfelter. Når brugeren klikker på stjernerne, åbnes anmeldelsesformularen, som det tager et par minutter at udfylde og indsende.

Kan jeg kontrollere invitationen, inden jeg sender den?

Når du har foretaget dine ændringer og gemt din skabelon, kan du enten sende invitationerne med det samme eller sende en testinvitation til din e-mailadresse.

Hvis du vil sende en testinvitation, skal du klikke på Send test-mail til (din e-mailadresse). Invitationen sendes til den e-mailadresse, du angav som din svar-mailadresse, da du opsatte dine invitationer.

Du kan også vælge Se eksempel på e-mailen for at se, hvordan den ser ud, uden at tjekke din indbakke.

Når du er færdig og tilfreds med resultatet, er du klar til at sende dine invitationer.

Hvordan ser e-mailen ud for mine kunder?

Her finder du et eksempel på, hvordan din e-mail ser ud, når dine kunder åbner den. Bemærk, at pladsholderne er blevet erstattet med kundens navn, din virksomheds website og stjernebedømmelseselementet.

Kan jeg ændre min tilpassede skabelon senere?

Ja, du kan altid finde og redigere din tilpassede skabelon ved at logge ind på din virksomhedskonto og klikke på Vælg skabelon.

Kommentarer

0 kommentarer