Sådan inkluderer du et afmeldingslink i dine invitationer

Tilgængelig for:

  • Free
  • Lite
  • Pro
  • Enterprise
Har du ikke adgang til denne funktion? Opgradér nu

Du er juridisk forpligtet til at inkludere et afmeldingslink i din invitationsskabelon. Derfor indeholder alle skabeloner i skabelon-biblioteket allerede et afmeldingslink.

Dette er et af flere juridiske krav, der skal tages i betragtning, når man udarbejder e-mailskabeloner. Kravene er primært relateret til spam-lovgivning herunder CAN SPAM-loven i USA.

Inkludér et afmeldingslink i din brugertilpassede skabelon

  1. Gå ind på din virksomhedskonto > Få anmeldelser > Skabelon-editor, og klik på Vælg skabelon.
  2. Find din skabelon under Vælg en e-mailskabelon > Mine brugerdefinerede skabeloner, og klik på Vælg denne skabelon.
  3. Klik på Kilde på din skabelon. Inkludér en af de følgende HTML-koder i tekstfeltet for at tilføje afmeldingslinket.

Bemærk: [UnsubscribeLink]-pladsholderen i din brugertilpassede skabelon skelner mellem store og små bogstaver.

Følgende er eksempler på, hvordan du kan inkludere dit afmeldingslink i din HTML-kode :

  • Eksempel 1:
    <p>Hvis du ikke ønsker at modtage invitationer til at anmelde virksomheder på Trustpilot, skal du blot klikke på <a href="[UnsubscribeLink]" target="_blank">afmeld.</a></p>
    
  • Eksempel 2:
    <p><a href="[UnsubscribeLink]" target="_blank">Afmeld dig</a> alle invitationer fra Trustpilot.</p>
    

Hvad sker der, når en bruger klikker på afmeldingslinket?

Når en bruger klikker på afmeldingslinket, vil vedkommende ikke længere modtage invitationer sendt med Trustpilots invitationsservice – hverken fra dig eller fra andre virksomheder.

Eksempel: website1.dk sender en anmeldelsesinvitation til en bruger via Trustpilot, og brugeren klikker så på afmeldingslinket. Derefter sender website2.dk en anmeldelsesinvitation til samme bruger via Trustpilot. Invitationen fra website2.dk bliver ikke leveret til brugeren, da vedkommende tidligere har afmeldt denne service fra Trustpilot. Afmelding gælder altså ikke kun fra det enkelte website men derimod fra alle Trustpilot-invitationer.

Afmeldingskoder i invitationshistorikken

  • Status Code 22 (Ikke leveret – brugeren har afmeldt sig): Invitationen kunne ikke leveres, da modtageren tidligere har afmeldt sig.
  • Statuskode 29 (Leveret, men brugeren har afmeldt sig): Invitationen blev leveret, men brugeren har afmeldt sig via invitationen.

Hvad sker der, hvis min invitationsskabelon ikke indeholder et afmeldingslink?

Det er obligatorisk at inkludere et afmeldingslink, så Trustpilot vil automatisk indsætte et link nederst i alle invitationsmails, som ikke allerede har et. Den tilhørende tekst vil kun være på engelsk, så hvis du ønsker at sikre dine skabeloners ensartethed, anbefaler vi, at du selv tilføjer afmeldingspladsholderen i alle dine brugerdefinerede skabeloner.