Dine nøgletal på Trustpilot: Oversigt over din performance

Denne funktion er inkluderet i pakkerne Free, Plus, Premium, Advanced og Enterprise.

Din performanceoversigt giver dig overblik over alle dine anmeldelsesdata. Du får værdifuld indsigt i, hvor dine anmeldelser kommer fra, hvor mange du har fået, og hvad din TrustScore er.

På siden får du nem adgang til alle dine analysedata, så du kan tracke din virksomheds udvikling inden for anmeldelser, hvilket giver dig bedre indsigt i din forretning og mulighed for at forbedre den. Siden viser også primære dataparametre, hvoraf nogle er offentligt tilgængelige, så det er vigtigt at holde styr på dem.

Du finder oversigten på din virksomhedskonto på Trustpilot > Dine nøgletal > Performance > Oversigt.

De viste data er fra de seneste 28 dage, men den aktuelle dato tæller ikke med.

Følgende data fremgår af oversigten:

Antal indsamlede anmeldelser – det samlede antal anmeldelser, du har indsamlet, de seneste 28 dage.

Sendte invitationer – det samlede antal invitationer, du har sendt, i løbet af de seneste 28 dage.

Aktuel TrustScore – din aktuelle TrustScore. Du finder den også på din virksomheds profilside på Trustpilot.

Fordeling af stjerner – procentdelen af dine anmeldelser fordelt efter antal stjerner.

Anmeldelseskilde – viser, hvor stor en procentdel af dine anmeldelser der stammer fra eksempelvis automatiske invitationer, manuelle invitationer og organiske kilder.

Antal besøg på offentlig profil – det antal gange, din virksomheds profilside blev besøgt, og hvor meget af trafikken der kom direkte fra Trustpilots website.

Svarrate (offentlig) – viser, hvor mange 1- og 2-stjernede anmeldelser du har besvaret inden for de sidste 12 måneder. Disse oplysninger kan også ses af besøgende på din virksomheds offentlige profilside.

Svartid (offentlig) – viser, hvor hurtigt du har besvaret 1- og 2-stjernede anmeldelser inden for de sidste 12 måneder. Disse oplysninger kan også ses af besøgende på din virksomheds offentlige profilside.

Du kan læse om vores andre analyseværktøjer her.

Næste Dine nøgletal på Trustpilot: Dine serviceanmeldelser i tal

Related articles