Sådan konfigurerer du dine invitationsindstillinger for Automatisk Feedback Service (AFS)

Tilgængelig for:

  • Free
  • Lite
  • Pro
  • Enterprise
Denne funktion er en del af vores gratis produktpakke Prøv den nu

Før du kan begynde at bruge vores Automatisk Feedback Service, skal du konfigurere de relevante indstillinger på din virksomhedskonto.

Når du bruger Automatisk Feedback Service (AFS), modtager Trustpilot en kopi af dine ordrebekræftelsesmails, hvilket trigger afsendelsen af en anmeldelsesinvitation til den pågældende kunde. Det er en enkel måde at invitere dine kunder til at skrive anmeldelser og komme i gang med at indsamle den feedback, du skal bruge til at gøre din virksomhed endnu bedre.

Når du har konfigureret AFS, kan du tilpasse dine e-mailindstillinger, invitationsfrekvens og afsenderoplysninger.

Bemærk: Hvis du stadig bruger AFS 1.0, bør du opgradere til AFS 2.0, som byder på flere funktioner.

Invitationsindstillinger

Der er flere muligheder for at skræddersy din AFS-opsætning til dine behov.

Gå ind på din virksomhedskonto under Få anmeldelser > Invitationsindstillinger > E-mailindstillinger, og vælg et sprog til dine e-mailskabeloner samt de skabeloner, du vil bruge til at sende produkt- og serviceanmeldelsesinvitationer. Du kan også angive, hvilken destinationsside dine kunder skal sendes til.

Invitationsfrekvens og påmindelser

Når du har opsat AFS, kan du angive, hvornår invitationerne skal sendes til dine kunder. Hvis du sender produktanmeldelsesinvitationer, kan du angive, om du vil sende dem sammen med serviceanmeldelsesinvitationerne eller separat.

Det er også en god idé at opsætte invitationspåmindelser, så de kunder, som ikke har reageret på din første invitation, får en chance mere for at dele deres oplevelse. Invitationspåmindelser kan øge din nuværende konverteringsrate med op til 35 % og er derfor et nyttigt værktøj til at indsamle mest muligt feedback fra dine kunder.

Du kan finde indstillingerne for både frekvens og påmindelser ved at gå til din virksomhedskonto > Få anmeldelser > Invitationsindstillinger > Timing og frekvens.

Afsenderoplysninger

For at sikre at dine kunders invitationer ikke ender i spammappen, er det vigtigt, at du konfigurerer dine afsenderoplysninger korrekt.