Sådan konfigurerer du e-mailindstillingerne for dine invitationer

Denne funktion er en del af Free-pakken.

Kom i gang nu

I denne artikel kan du læse om, hvordan du konfigurerer dine e-mailindstillinger. Det er vigtigt, at de er korrekte, så dine invitationer bliver leveret til modtagerne og undgår at havne i deres spamfilter.

Du kan finde og konfigurere dine e-mailindstillinger ved at:

Gå ind på din virksomhedskonto > Få anmeldelser > Invitationsindstillinger > E-mailindstillinger.

Vælg din skabelon

Vælg den standardskabelon, du vil bruge til at invitere dine kunder til at skrive service- og produktanmeldelser. Du kan læse mere om invitationsskabeloner, og hvordan du kan konfigurere dem, i denne artikel.

Afsendernavn

Afsendernavn er det navn, der vises som afsender i modtagerens indbakke. Vi anbefaler, at du bruger din virksomheds navn, så kunderne ved, hvor invitationen kommer fra.

Svar-mailadresse

Svar-mailadressen er den e-mailadresse, modtagerne sender deres svar til, hvis de besvarer din invitation i stedet for at skrive en anmeldelse. Som standard bruges den e-mailadresse, du logger på Trustpilot med, men du kan ændre den ved at klikke på Administrér din svar-mailadresse under e-mailindstillinger.

Afsenders e-mailadresse

Du kan vælge at sende invitationer fra Trustpilots standardafsenderadresse, noreply.invitations@trustpilotmail.com, eller fra dit eget domæne. Vi anbefaler, at du bruger Trustpilots afsenderadresse, da det optimerer leveringsraten. Hvis du vil bruge dit eget domæne, skal du indtaste det manuelt og overveje at opsætte en SPF record.

Destinationsside

Du kan vælge, hvilken destinationsside dine kunder skal sendes til. Vælg den ønskede destination i rullemenuen under Dine invitationer skal sende kunder til denne destinationsside.

Læs mere om, hvordan du konfigurerer timing og frekvens for dine invitationer, i denne artikel.