Sådan konfigurerer du dine afsenderoplysninger


For at optimere din leveringsrate er det vigtigt, at du konfigurerer dine afsenderoplysninger korrekt, så dine anmeldelsesinvitationer ikke havner i kundernes spamfiltre.

Hvis du bruger Automatisk Feedback Service eller Få anmeldelser-modulet til at sende invitationer, skal du konfigurere dine afsenderoplysninger, så der er større sandsynlighed for, at dine kunder modtager dine invitationer, og at de ikke havner i deres spammapper.

Afsendernavn

Afsendernavn er det navn, de fleste e-mailklienter viser som afsender i modtagerens indbakke. Vi anbefaler, at du bruger din virksomheds navn, så kunderne ved, hvem invitationen kommer fra.

Svar-mailadresse

Svar-mailadressen er den e-mailadresse, modtagerne sender deres svar til, hvis de besvarer din invitation i stedet for at skrive en anmeldelse, f.eks. info@ditwebsite.dk. Du bør bruge en e-mailadresse, som bliver tjekket regelmæssigt.

Som standard er svar-mailadressen den e-mailadresse, du logger ind med. Du kan ændre den ved at:

  • Gå ind på din virksomhedskonto og klikke på: Få anmeldelser > Invitationsindstillinger > E-mailindstillinger > Administrér dine svar-mailadresser og derefter angive en anden e-mailadresse.

Forskellige domænenavne

Kontakt vores supportteam for at få tilføjet et ekstra afsenderdomæne, hvis din svar-mailadresse og afsendermailadresse har en anden domæneadresse end din Trustpilot-profil.

Afsendermailadresse

Når du sender en invitation, kan du:

  • Sende fra Trustpilots standard-afsenderadresse, noreply.invitations@trustpilotmail.com, som optimerer leveringsraten.
  • Sende fra dit eget domæne.

Hvis du bruger dit eget domæne, sender Trustpilot invitationerne på dine vegne og bruger din e-mailadresse som afsendermailadresse.

  • Tilføj include:trustpilotservice.com til din SPF record for at opnå en højere leveringsrate, da det giver Trustpilot tilladelse til at sende invitationerne. Uden dette i din SPF record risikerer du, at dine invitationer ikke bliver sendt.

Hvis din e-mailserver ikke har en gyldig SPF record, bliver dine invitationer muligvis ikke leveret korrekt.

Hvis du har en SPF record, skal du konfigurere og redigere den til at inkludere Trustpilot.

Kommentarer

Log ind for at kommentere.