Når du sender dokumentation for, at du har haft en personlig købs- eller serviceoplevelse, hjælper du os med at bekræfte, at du er kunde hos den virksomhed, du har anmeldt, hvilket hjælper os med at skabe et mere troværdigt forum for online-anmeldelser.
Hvornår spørger vi efter dokumentation?
Alle, der har haft en reel oplevelse med en virksomhed inden for de sidste 12 måneder, kan skrive en anmeldelse, hvilket også fremgår af vores retningslinjer. Nogle gange beder vi om dokumentation for at verificere din oplevelse. For eksempel, hvis:
- vores særlige scanningssoftware rapporterer din anmeldelse og fjerner den fra Trustpilot.
- en anden bruger af vores platform har rapporteret din anmeldelse, fordi vedkommende har grund til at tro, den er opdigtet.
Hvad kan bruges som dokumentation?
Vi beder om dokumentation for, at det er dig, der har haft den beskrevne købs- eller serviceoplevelse. Du kan f.eks. sende en af følgende:
- Ordrebekræftelse
- Faktura eller kvittering
- Følgeseddel
- Screenshot af din brugerprofil, når du er logget ind
- Din e-mailkorrespondance med den virksomhed, du har anmeldt
- Din opkaldshistorik eller sms-samtale, hvor de relevante telefonnumre kan knyttes til den virksomhed, du anmelder
Dokumentation kan godt bestå af andre ting. Hvis du ikke har nogen af de ovennævnte dokumenter, kan du sende os dem, du har, så tager vi dem med i betragtning.
Vores content integrity-agenter kan også fortælle dig, hvilken slags dokumentation der kan være relevant for lige netop din oplevelse.
Hvilke oplysninger kigger vi efter i din dokumentation?
Vi tjekker altid, at navnet på den anmeldte virksomhed fremgår tydeligt af dokumentationen.
Vi kigger også på andre oplysninger, såsom dato, navn og referencenummer, og vi sikrer os, at de stemmer overens med vores regler for, hvem der kan skrive en anmeldelse og hvornår.
Her er en mere detaljeret forklaring af, hvad vi kigger på ved eksempelvis en ordrebekræftelse:
Hvilket format skal dokumentationen have?
Det er desværre ikke nok at give os nogle af detaljerne om din oplevelse (f.eks. at skrive dit ordrenummer), da vi ikke kan verificere det. Vi skal se original dokumentation, der indeholder virksomhedens navn eller domæne.
Derfor anbefaler vi, at du tager et screenshot af din dokumentation, som du kan tilføje direkte i din besked til os eller tilføje som en vedhæftet fil.
Sådan tager du et screenshot
Hvis du mangler assistance til at lave screenshots, er der hjælp at hente her.
Sådan sender du din dokumentation
Hvis du har modtaget en e-mail, der beder om dokumentation, der verificerer din anmeldelse, kan du sende dine dokumenter ved at besvare e-mailen.
Få mere at vide om at vedhæfte en fil i en e-mail, her.
Du kan også indsende dokumentation via vores kontaktformular.
Personfølsomme oplysninger
Vi behandler data i overensstemmelse med vores persondatapolitik.
Vær opmærksom på ikke at sende følsomme dokumenter til os, såsom en kopi af dit pas eller din lægejournal. Hvis din dokumentation indeholder personfølsomme oplysninger, såsom et kontonummer, skal du sørge for at overstrege dem, inden du sender dokumentationen til os.
Vi deler ikke den dokumentation, som du sender til os, med den virksomhed, du har anmeldt.