Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Hvilken dokumentation kan vi bruge til at bekræfte din anmeldelse?

Når du sender dokumentation på, at du har haft en købs- eller serviceoplevelse*, hjælper du os med at bekræfte, at du er kunde hos virksomheden, du har anmeldt, hvilket er en vigtig del af vores arbejde med at sikre tilliden til online-anmeldelser.

Vi kan bede brugere om dokumentation på baggrund af en henvendelse fra f.eks. en virksomhed eller forbruger. De har nemlig mulighed for at gøre os opmærksomme på eventuelle problematiske anmeldelser. For eksempel kan:

  • En anmeldt virksomhed rapportere en anmeldelse, hvis de mener, at brugeren ikke har haft en reel købs- eller serviceoplevelse**
  • Brugere af vores platform underrette os om en anmeldelse, hvis de har grund til at tro, at den er opdigtet
  • Trustpilots compliance-team anmode brugeren om dokumentation, hvis vi er blevet gjort opmærksomme på, at en anmeldelse er på det forkerte domæne, og vi har brug for at undersøge sagen

Hvilken type dokumentation accepterer vi?

  • Ordrebekræftelser
  • Fakturaer eller kvitteringer
  • Følgeseddeler
  • Screenshots af din brugerprofil, når du er logget ind på den
  • Din e-mailkorrespondance med virksomheden, du har anmeldt

Hvis du ikke har nogen af de ovennævnte dokumenter, kan du sende os dem, du har, så tager vi dem med i betragtning. Hvis de indeholder oplysninger nok til at verificere din anmeldelse, gør vi, hvad vi kan, for at få den online igen.

Hvilke oplysninger skal vi bruge?

Når vi gennemgår dokumentationen, forsøger vi at forbinde personen, der har skrevet anmeldelsen, med den pågældende købs- eller serviceoplevelse. Vi ser gerne efter fire følgende oplysninger:

  • Virksomhedens navn
  • Kundens eller modtagerens navn eller brugeren af serviceydelsen
  • Købsdato eller dato for brug af serviceydelsen
  • Et referencenummer

Vi modtager oftest ordrebekræftelser som dokumentation for en anmeldelse. Her er en mere detaljeret forklaring af, hvilke elementer vi kigger på:

Vær opmærksom på ikke at sende følsomme dokumenter til os, såsom en kopi af dit pas eller din lægejournal. Hvis din dokumentation indeholder personfølsomme oplysninger, såsom et kontonummer, skal du sørge for at overstrege dem, inden du sender dokumentationen til os.

Hvis du har brug for hjælp til at lave screenshots på en bærbar eller stationær computer, kan du finde hjælp her.

*Bemærk: En købs- eller serviceoplevelse vil sige køb af en vare eller service, afgivelse af en ordre eller anden brug af en virksomheds services, der kan dokumenteres, for eksempel via korrespondance eller interaktion med virksomheden. Dette fremgår også af vores brugerretningslinjer.

**Hvis anmeldelsen ikke blev skrevet i forbindelse med en invitation sendt via Trustpilots systemer, beder vi den anmeldte virksomhed om at kontakte den pågældende bruger ved hjælp af vores funktion Find bruger først.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.