Hvis en anmeldelse på Trustpilot er markeret som "Verificeret", betyder det, at vi har verificeret, at brugeren har haft en reel oplevelse med den pågældende virksomhed.
Det sker, når en virksomhed bruger vores automatiske invitationsværktøjer til at invitere deres kunder til at skrive en anmeldelse. Det sker også, når en bruger har sendt os dokumentation for sin købs- eller serviceoplevelse.
1. Når virksomheder bruger Trustpilots invitationsservices
Alle virksomheder, der bruger Trustpilot, kan invitere deres kunder til at skrive en anmeldelse af dem. Hvis de bruger vores automatiserede invitationer (uanset om de abonnerer på vores gratis eller betalte services), bliver en anmeldelse, der er skrevet som svar på en invitation, markeret som "Verificeret".
Hvis en virksomhed bruger vores invitationsservices, skal de invitere alle deres kunder på samme objektive måde og med det samme neutrale sprog. Læs vores retningslinjer for virksomheder og tips til at optimere dine anmeldelsesinvitationer.
2. Når en bruger dokumenterer sin oplevelse
Brugere, der skriver anmeldelser, kan blive bedt om at sende os dokumentation som bevis på, at de har haft en købs- eller serviceoplevelse med den anmeldte virksomhed. Det sker for eksempel, hvis vores automatiserede software rapporterer en anmeldelse og fjerner den for at være mistænkelig.
Rapporterede anmeldelser bliver undersøgt af vores content integrity-team. Hvis de spørger en bruger efter og modtager dokumentation for en købs- eller serviceoplevelse med den anmeldte virksomhed, markerer de anmeldelsen som "Verificeret".