Føj Trustpilot til din SPF record

Denne funktion er en del af Enhance-tilkøbet.

Få tilkøbet

SPF (Sender Policy Framework) er en metode til e-mailbekræftelse, der registrerer falske afsendere. En SPF record forhindrer tredjeparter i at udgive sig for at være din virksomhed og sende uautoriserede e-mails fra dit domæne.

I denne artikel forklarer vi, hvordan du tilføjer Trustpilot som godkendt afsender i din SPF record, så dine invitationer ikke bliver markeret som spam.

Sådan gør du

  1. Log på din konto hos din domænevært, og gå til siden for opdatering af DNS-poster. Den kan hedde noget i stil med: "Administrér DNS", "Administration af navneserver" eller lignende.
  2. Find dine TXT-poster, og kontrollér, om dit domæne har en eksisterende SPF record. En SPF record starter med "v=spf1".
  3. Føj include:trustpilotservice.com til din record.

Bemærk: Hvis du ikke har en SPF record allerede, kan din domæneudbyder hjælpe dig med at oprette en.

Den skal se sådan ud:

v=spf1 include:trustpilotservice.com include:eksempelpåhjemmeside.dk -all

Du kan føje flere autoriserede afsendere til din SPF record. Eksemplet ovenfor viser, hvordan det kan se ud, hvis du giver adgang til Trustpilot og domænet eksempelpåhjemmeside.dk.

Bemærk: Trustpilot understøtter ikke systemerne DKIM (DomainKeys Identified Mail) og DMARC (Domain-based Message Authentication Reporting & Conformance).