Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Guide til at opsætte en SPF record

Hvis du vil bruge Trustpilots Automatiske Feedback Service (AFS), skal du opsætte din SPF record, så vi kan sende e-mails ud på vegne af dit domæne.

Om SPF:

SPF (Sender Policy Framework) er et værktøj til bekæmpelse af spam. Det forhindrer spammere i at sende uautoriserede e-mails fra dit website, og sikrer, at dine kunder ikke modtager spam med dig som afsender.

Helt enkelt kan du med en SPF record tillade, at Trustpilot sender e-mails til dine kunder, så det ser ud som om, de er sendt fra dit domæne.

Sådan konfigurerer du din SPF:

Hvis du ikke ved, hvordan du konfigurerer en SPF record på dit domæne, kan du få hjælp til at gøre det fra de fleste hosting-virksomheder. Når du har en SPF record, skal du tilføje trustpilotservices.com som en verificeret afsender.

Tips til hosting-virksomheder/webadministratorer:

Der er et par vigtige regler:

  • Husk at tilføje include:trustpilotservice.com til din SPF record.
  • Feltet, hvor du skriver din SPF record må maks. fylde 255 tegn.
  • Feltet kan kun indeholde 10 domænenavne - hvis du angiver domænenavne, og deres DNS har domænenavne angivet, tæller disse også med.

Hvis disse regler ikke overholdes, vil DNS ikke læse din SPF record, som dermed ikke vil fungere.

Når alting er sat op, skal du vente på, at resten af internettet modtager det (det tager ca. 24 timer). På nettet findes der flere tredjepartsværktøjer, som kan hjælpe dig med at tjekke, hvornår din DNS record er opdateret og klar til brug.

Bemærk: Trustpilot understøtter ikke DKIM (DomainKeys Identified Mail), og i forlængelse heraf understøtter vi heller ikke DMARC (Domain Message Autentication Reporting & Conformance)-planer.

Kommentarer

0 kommentarer