Forklaring af TrustScore

Dine potentielle kunder lytter til, hvad dine eksisterende kunder siger om din virksomhed.

Begynd at indsamle anmeldelser

Din TrustScore er et udtryk for din kundetilfredshed baseret på serviceanmeldelser indsamlet på Trustpilot – den er ikke bare et gennemsnit af dine anmeldelser.

Den formel, vi bruger til at udregne en TrustScore med, tager bl. a. højde for antal anmeldelser, anmeldelsernes alder og hver anmeldelses stjernebedømmelse.

I denne artikel får du en detaljeret gennemgang af, hvordan din TrustScore udregnes, og hvordan du kan forbedre eller stabilisere den.

Sådan udregnes TrustScoren

Hver gang en forbruger giver en virksomhed en anmeldelse mellem 1 og 5 stjerner, udregner vi den samlede TrustScore. Denne udregning er baseret på alle de anmeldelser, virksomheden har indsamlet, og tager følgende 3 hovedfaktorer i betragtning: tidsrum, frekvens og bayesiansk gennemsnit.

Tidsrum

Den seneste anmeldelse tæller og vægter højest, da nye anmeldelser giver et bedre indblik i din nuværende kundetilfredshed. TrustScoren vægter derfor ældre anmeldelser mindre end nye anmeldelser. For eksempel: En anmeldelse, der blev skrevet i dag, vægter dobbelt så meget som en anmeldelse, der blev skrevet for 6 måneder siden.

Frekvens

Vi udregner en ny TrustScore, hver gang du får en ny anmeldelse. Jo mere regelmæssigt du indsamler anmeldelser, des mere stabil vil din TrustScore være. For eksempel: En virksomhed fik 20 5-stjernede anmeldelser for to år siden og har derfor en TrustScore på 4.5. Hvis de fik en 1-stjernet anmeldelse i dag, ville deres TrustScore falde til 3.4.

Bayesiansk gennemsnit

Vi bruger et bayesiansk gennemsnit til at sikre, at en virksomhed med få anmeldelser har en mere balanceret og gennemsnitlig TrustScore fra begyndelsen i stedet for en meget høj eller lav score baseret på få anmeldelser. For eksempel: Hvis en virksomhed får en 1-stjernet anmeldelse, vil deres TrustScore være 3.2.

Fra TrustScore til stjernebedømmelse

Når TrustScoren er udregnet, vises den som den samlede stjernebedømmelse. Ved hjælp af almindelige afrundingsregler bliver din stjernebedømmelse rundet op eller ned til en halv eller hel stjerne afhængigt af beregningen af din TrustScore.

Sådan forbedrer og stabiliserer du din TrustScore

1. Yd en god kundeservice

Fundamentet for en god TrustScore er en god kundeservice. Virksomheder, der lægger mange kræfter og ressourcer i deres kundeservice, har de bedste forudsætninger for at forbedre den, få flere positive anmeldelser og en bedre samlet TrustScore.

2. Invitér alle dine kunder til at skrive en anmeldelse

Der skal ofte ikke mere end en påmindelse til at få tilfredse kunder til at skrive en positiv anmeldelse. Og ved at bede dine kunder om feedback viser du dem, at deres mening er vigtig for dig. Husk, at det også er vigtigt at besvare dine kunders anmeldelser, så de kan se, at du er interesseret og engageret i dem.

3. Lær af dine anmeldelser

Trustpilot gør det nemt at indsamle, håndtere og analysere anmeldelser, så virksomheder kan lære af dem og om nødvendigt forbedre sig. Dette gælder både for positive og negative anmeldelser.