Sådan administrerer du flere virksomheder og domæner

Tilgængelig for:

  • Free
  • Lite
  • Pro
  • Enterprise
Denne funktion er en del af vores gratis produktpakke Prøv den nu

Hvis du har flere domæner eller virksomheder på Trustpilot, kan du administrere dem fra den samme virksomhedskonto.

Måske har du flere mindre virksomheder, som du administrerer direkte fra én konto, eller måske administrerer du profilerne for flere datterselskaber. Uanset hvad er det nemt at administrere alle dine profiler fra den samme konto.

Bemærk: Hvis du vil tilføje et domæne, skal du kontakte din customer success manager. Hvis du ikke har en customer success manager, skal du kontakte support, så hjælper de dig.

Skift domæne

Sådan skifter du domæne:

  1. Log ind på din virksomhedskonto, og klik på dit virksomhedsnavn i øverste venstre hjørne.
  2. Hold markøren over dit nuværende domæne, og vælg det nye domæne fra rullemenuen.

Når du har valgt et domæne, kan du administrere den tilhørende profil. Du har også adgang til dine invitationer, analysedata og TrustBoxe.

Hvis du har flere domæner, som du gerne vil tilføje til din virksomhedskonto, skal du kontakte din customer success manager eller sende en anmodning til vores supportteam.

Skift virksomhed

Hvis du har flere virksomheder knyttet til din virksomhedskonto, kan du nemt skifte mellem dem:

  1. Log ind på din virksomhedskonto, og klik på dit virksomhedsnavn i øverste venstre hjørne.
  2. Hold markøren over Skift virksomhed, og klik på den ønskede virksomhed fra listen.

Bemærk: Du vil kun kunne se kontooplysningerne for den valgte virksomhed.

Automatiske søgeforslag på Trustpilots forbrugersite

Når du søger efter virksomheder på Trustpilots forbrugersite, vises de i en bestemt rækkefølge. Denne rækkefølge er bestemt ud fra søgealgoritmer, der tager tre faktorer i betragtning:

  1. Hvor godt domænet matcher søgekriterierne
  2. Hvor godt visningsnavnet matcher kriterierne
  3. Hvor mange anmeldelser domænet har

Eksempel: Virksomhed X har tre datterselskaber: virksomhedx.dk, virksomhedx.se og virksomhed_x.no. .dk-adressen har 31 anmeldelser, .se-adressen har 89 anmeldelser, og .no-adressen har 55 anmeldelser.

Når nogen søger efter "virksomhedx", vises resultaterne i denne rækkefølge: virksomhedx.se, virksomhedx.dk, virksomhed_x.no.

Det svenske domæne matcher søgekriterierne og har det højeste antal anmeldelser, så det vises først. Og det danske domæne vises som nummer to, da det matcher søgekriterierne bedre end virksomhed_x.no.