Har du spørgsmål? Lad os finde svarene.

Sådan administrerer du flere domæner fra samme virksomhedskonto

Hvis du har flere domæner eller virksomheder på Trustpilot, kan du administrere dem fra samme virksomhedskonto.

Måske har du flere mindre virksomheder, som du administrerer direkte fra én konto, eller måske administrerer du profilerne for flere datterselskaber. Uanset hvad er det nemt at administrere alle dine profiler fra samme konto.

Bemærk: Hvis du vil tilføje et domæne, skal du kontakte din customer success manager. Hvis du ikke har en customer success manager, skal du kontakte support, så hjælper de dig.

Skift domæne

Sådan skifter du domæne:

  1. Log ind på din virksomhedskonto, og klik på det nuværende domænes webadresse.
  2. Vælg det nye domæne fra rullemenuen.

Når du har valgt et domæne, kan du administrere den tilhørende profil. Du har også adgang til dine invitationer, analysedata og TrustBoxe.

Hvis du har flere domæner og gerne vil have dem på samme virksomhedskonto, skal du kontakte din customer success manager eller sende en anmodning til vores supportteam.

Skift virksomhed

Hvis du har flere virksomheder knyttet til din virksomhedskonto, kan du nemt skifte mellem dem:

  1. Klik på dit navn i øverste højre hjørne på din virksomhedskonto.
  2. Klik på Vælg virksomhed i rullemenuen, og vælg den ønskede virksomhed fra listen.
  3. Klik på Gå tilbage for at komme tilbage til menuen med kontooplysninger.

Bemærk: Du vil kun kunne se kontooplysningerne for den valgte virksomhed.

Automatiske forslag i søgninger på Trustpilots forbrugersite

Når du søger efter virksomheder på Trustpilots forbrugersite, vises de i en bestemt rækkefølge. Denne rækkefølge er bestemt ud fra søgealgoritmer, der tager tre faktorer i betragtning:

  1. Hvor godt domænet matcher søgekriterierne
  2. Hvor godt visningsnavnet matcher kriterierne
  3. Hvor mange anmeldelser domænet har

Eksempel: Virksomhed X har tre datterselskaber: virksomhedx.dk, virksomhedx.se og virksomhed_x.no. .dk-adressen har 31 anmeldelser, .se-adressen har 89 anmeldelser, og .no-adressen har 55 anmeldelser.

Når nogen søger efter "virksomhedx", vises resultaterne i denne rækkefølge: virksomhedx.se, virksomhedx.dk, virksomhed_x.no.

Det svenske domæne matcher søgekriterierne og har det højeste antal anmeldelser, så det vises først. Det danske domæne vises som nummer to, da det matcher søgekriterierne bedre end virksomhed_x.no.

Kommentarer

0 kommentarer