Udforsk din side for lignende virksomheder for at få værdifuld indsigt i, hvordan din virksomhed klarer sig i forhold til andre virksomheder på Trustpilot. Dyk ned i dataene for din gruppe af lignende virksomheder i markedet for at få en dybere forståelse af din markedsposition.
Siden Lignende virksomheder viser, hvordan din virksomhed kan sammenlignes med andre lignende virksomheder i din markedsgruppe. Vi bruger maskinlæring til at bestemme lignende virksomheder ved at analysere dit website, kategorier, beliggenheder og antallet af anmeldelser. Derfor er dine lignende virksomheder unikke og individuelle for din virksomhed og udvikler sig automatisk over tid for at afspejle ændringer i markedet. Hvis du mener, du er i den forkerte gruppe af lignende virksomheder, kan du overveje at opdatere dine virksomhedskategorier.
Du kan se din side Lignende virksomheder ved at gå til Dine nøgletal > Marked > Lignende virksomheder.
Der kan du filtrere oplysningerne efter virksomhedskategori, virksomhedsland, tilegnet profil og beder om anmeldelser og gå i dybden med data fra din markedsgruppe.
Se, hvordan du klarer dig i forhold til dit marked
Her kan du se fordelingen af virksomheder i dit marked for nøgleparametre de seneste 6 måneder. Du kan se søjlediagrammer, som viser en række forskellige data på tværs af lignende virksomheder på markedet, bl.a. parametre for TrustScore, gennemsnitlig bedømmelse, gennemsnitlig score for alle organiske anmeldelser, samlet antal anmeldelser, organiske anmeldelser, visninger i profilsøgninger, profilvisninger, svarrate for negative anmeldelser (%) og svartid for negative anmeldelser (dage). Deraf kan du se, hvordan din virksomhed ligger i forhold til medianen på markedet. Hold markøren over tabellen for at se, hvor mange virksomheder der er inkluderet i hver søjle.
Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne af diagrammet for at downloade dine data. Du kan vælge at downloade enten et billede (PNG) eller Data (CSV).
Få et øjebliksbillede af performance i dit marked
Udforsk forskellige parametre for at sammenligne din virksomhed med lignende virksomheder i dit marked de seneste 6 måneder. Her kan du generere et spredningsdiagram med data om din markedsgruppe for parametrene TrustScore, gennemsnitlig bedømmelse, gennemsnitlig score for alle organiske anmeldelser, samlet antal anmeldelser, organiske anmeldelser, visninger i profilsøgninger, profilvisninger, svarrate for negative anmeldelser (%) og svartid for negative anmeldelser (dage). Hold markøren over et punkt på spredningsdiagrammet for at få mere information om en specifik lignende virksomhed i markedet.
Klik på tre prikker i øverste højre hjørne af diagrammet for at downloade dine data. Du kan vælge at downloade enten et billede (PNG) eller Data (CSV).
Se en fuld oversigt over dit marked
Tilpas din markedsoversigt, og se præcis, hvordan du rangerer i forhold til lignende virksomheder de seneste 6 måneder. Du kan se listen over virksomheder i din markedsgruppe, herunder deres virksomhedsdomæne, lighedsscore, laveste primære katagori, land, TrustScore, gennemsnitslig bedømmelse, samlet antal anmeldelser, visninger i profilsøgninger, profilvisninger, svarrate for negative anmeldelser (%) og svartidfor negative anmeldelser (dage). Du kan bruge søgefeltet til at finde et bestemt virksomhedsemne og se, hvordan du klarer dig. Du kan også indsnævre datasættet i tabellen ved at vælge specifikke kolonner, der skal vises, ved at klikke på Vælg kolonner.
Klik på de tre prikker i øverste højre hjørne af tabellen for at downloade dine data, og vælg Data (CSV) i rullemenuen.
Klik på en lignende virksomhed i markedet for at få adgang til flere oplysninger om den, herunder virksomhedsbeskrivelse, fælles kategorier og et lighedsoverblik, der viser dig, hvor meget din virksomhed ligner deres baseret på indhold, kategori, placering og størrelse. Klik på Se mere for at gå dybere ned i de specifikke datapunkter for den pågældende virksomhed, herunder virksomhedsoplysninger, gennemsnitlige bedømmelse for deres samlede performance og emneperformance.
Hvis du har nogen spørgsmål om lignende virksomheder, vil vi anbefale dig at læse vores artikel med ofte stillede spørgsmål .