2. Sådan konfigurerer du anmeldelsesinvitationer

    Det er vigtigt, at du har foretaget indstillingerne for dine anmeldelsesinvitationer korrekt, så du kan være sikker på, at de havner i dine kunders indbakke og ikke i spammappen. I videoen herunder kan du se, hvordan du gør.

    E-mailindstillinger

    Gå ind på din virksomhedskonto >  Indstillinger > Invitationsindstillinger > E-mailindstillinger.

    Vælg din skabelon

    Vælg den standardskabelon, du vil bruge til at invitere dine kunder til at skrive service- og produktanmeldelser.

    Virksomhedsnavn

    Gør det nemt for kunderne at genkende din virksomhed ved at bruge dit virksomhedsnavn eller domænenavn i dine invitationsskabeloner.

    Afsendernavn

    Sørg for, at dine kunder kan se, hvem invitationerne i deres indbakke kommer fra, ved at bruge dit virksomhedsnavn som afsender.

    Svar-mailadresse

    Angiv en svar-mailadresse til kunder, der foretrækker at svare via mail i stedet for at skrive en anmeldelse. Som standard bruges den e-mailadresse, du logger på Trustpilot med, men du kan ændre den ved at klikke på Administrér dine svar-mailadresser.

    Afsenders e-mailadresse

    Vi anbefaler, at du bruger Trustpilots standardafsenderadresse – noreply.invitations@trustpilotmail.com – som giver den bedste leveringsrate. Men hvis du hellere vil bruge dit domæne, kan du sagtens gøre det. Du skal bare indtaste det manuelt og overveje at opsætte en SPF record (klik her for flere oplysninger om hvordan).

    Destinationsside

    Vælg, hvilken side du vil sende dine kunder til, i rullemenuen under Dine invitationer skal sende kunder til denne destinationsside.

    Link til persondatapolitik

    Vælg, om du vil inkludere et link til din persondatapolitik i sidefoden på dine anmeldelsesinvitationer.

    Afsendelsesfrekvens

    Gå ind på din virksomhedskonto > Indstillinger > Invitationsindstillinger > Afsendelsesfrekvens.

    Indstil dato for afsendelse af invitationer

    Vælg, hvor lang tid der skal gå, fra kunden køber et produkt eller en serviceydelse hos din virksomhed, til du sender vedkommende en anmeldelsesinvitation.

    1. Vælg tidsrummet, fra kunden køber produktet eller interagerer med din virksomhed, til du sender invitationen.
    2. For serviceanmeldelsesinvitationer kan du vælge det ønskede antal dage, uger eller måneder i rullemenuen. Du kan også sende en invitation med det samme ved at vælge 0 dage.

    Hvor ofte vil du sende invitationer?

    Vælg, hvor ofte invitationer skal sendes til kunder, som har foretaget flere køb.

    • Hvis du vil sende en invitation efter hvert køb, skal du aktivere muligheden Alle kunder bør inviteres til at skrive en anmeldelse efter hvert køb.
    • Hvis du vil sende en invitation efter et bestemt antal dage, skal du aktivere muligheden Invitér kun hver kunde til at anmelde én ordre hver ___. dag og angive det antal dage, der skal gå, før kunden modtager den næste invitation.
    • Hvis du vil sende en invitation efter et år, skal du aktivere muligheden Invitér kun hver kunde til at anmelde én ordre om året.

    Aktivér påmindelser

    Aktivér påmindelser for at hjælpe de kunder, som ikke har skrevet en anmeldelse endnu, lidt på vej.

    1. Hvis du vil sende påmindelser til kunder, som du har inviteret, men som endnu ikke har skrevet en anmeldelse, kan du markere feltet under Invitationspåmindelser.
    2. I rullemenuen kan du vælge, hvor mange dage eller uger der skal gå, fra den første invitation blev sendt, til påmindelsen skal sendes. Påmindelsen bliver sendt på det sprog, der er angivet på den destinationsside, dine invitationer sender dine kunder til.
    3. Klik til sidst på Gem ændringer.

    For at sende en påmindelse skal tre kriterier være opfyldt:

    • Du skal aktivere påmindelser, før du opretter en invitation.
    • Påmindelser skal være aktiveret, før du sender en invitation ud.
    • Brugeren må ikke have offentliggjort en anmeldelse ved at klikke på linket i den oprindelige invitation.

    Hvis du slår invitationspåmindelser fra, vil planlagte påmindelser blive annulleret og ikke sendt.

    Tilbage til toppen