Ved at sætte Trustpilots webhooks op kan du blive informeret om events, såsom nye, slettede eller reviderede anmeldelser, med det samme.
Webhook-meddelelser kan bruges til mange nyttige formål, såsom at oprette et dashboard, der viser dine anmeldelser i realtid, eller automatisere dine supporthenvendelser, så der bliver oprettet en ny sag for hver nye anmeldelse.
Sådan fungerer de
Angiv, hvad du gerne vil have besked om (events), og hvor du gerne vil modtage dataene (abonnementer). Et abonnement svarer til URL-adressen på den server, du gerne vil have dine webhooks sendt til.
Vi understøtter i øjeblikket meddelelser for følgende events for både service- og produktanmeldelser:
- En kunde skriver en ny anmeldelse
- En kunde sletter en anmeldelse
- En kunde reviderer en anmeldelse
Det kræver muligvis teknisk ekspertise at implementere webhook-meddelelser.
Sådan opsætter du webhook-meddelelser
-
Gå ind på din virksomhedskonto > Integrationer > Udviklere > Webhook-meddelelser.
-
Vælg den relevante event-type, som f.eks. Ny anmeldelse, under Serviceanmeldelser og Produktanmeldelser.
-
Klik på Tilføj nyt abonnement, og tilføj URI'en til dit abonnement. Dette er stien til den af dine servere, der vil modtage eventet fra os.
-
Klik på Test og derefter på Gem ændringer, hvis testen virker.
Sådan sletter du webhook-meddelelser
-
Gå ind på din virksomhedskonto > Integrationer > Udviklere > Webhook-meddelelser.
-
Vælg den relevante event-type, som f.eks. Ny anmeldelse, under Serviceanmeldelser og Produktanmeldelser.
-
Find det abonnement, du vil fjerne, og klik på Fjern. Klik til sidst på Gem ændringer.