​Sådan kombinerer du to eller flere virksomhedsprofiler

Hvis du har flere virksomhedsprofiler på Trustpilot og gerne vil sikre, at alle dine anmeldelser er samlet ét sted, kan du anmode om at få dem kombineret.

Hvis du kombinerer dine profiler på tværs af forskellige lande, samles de ét sted. Når kombineringen er færdig, vises alle dine Trustpilot-anmeldelser på én profil. Dermed kan dine kunder nemmere finde og anmelde din virksomhed, samtidig med det bliver lettere for dig at håndtere dine anmeldelser.

Det er intet problem, hvis du har afdelinger i flere lande, da anmeldelser automatisk vil blive vist på den besøgendes sprog på din virksomhedsprofil.

Vigtigt: Vi har brug for dokumentation for, at du ejer de domæner, du vil kombinere. Derfor vil vi bede dig sende os en faktura fra din domænevært som bevis på, at du ejer de pågældende domæner.

Hvornår kan jeg anmode om en kombinering?

Nedenfor finder du nogle typiske eksempler på, i hvilke tilfælde vi tillader og ikke tillader en kombinering af profiler:

Begrundelse Beskrivelse Er kombinering mulig?
Identiske domæner Hvis du har et domæne på flere sprog med samme indhold (f.eks. www.eksempel.com, www.eksempel.dk og www.eksempel.fr). JA
Rebranding Hvis du skifter fra www.eksempel.com til www.eksemplet.com, og det gamle domæne omdirigerer til det nye domæne. JA
Virksomhedsovertagelse Hvis en virksomhed køber en anden virksomhed, kan vi ikke foretage en kombinering, da anmeldelserne fra begge tidligere virksomheder skal være tilgængelige for forbrugerne.  NEJ
Virksomhedsfusion Når to eksisterende virksomheder fusionerer til én virksomhed, kan vi ikke kombinere deres profiler.  NEJ

Overvejelser

Du bør overveje følgende, inden du anmoder om at få kombineret dine profiler:

  • Kombinering af profiler er permanent og kan ikke gøres om.
  • Alle anmeldelser fra dine individuelle profiler vil blive vist på den nye kombinerede hovedprofil.
  • Invitationshistorikken, skabelonerne og virksomhedsbeskrivelsen for hovedprofilen forbliver uændrede. Du har mulighed for at gemme disse oplysninger fra de profiler, som skal kombineres med hovedprofilen – du skal blot angive det i formularen. Hvis du ikke gemmer oplysningerne, skal du muligvis geninstallere dine TrustBoxe.
  • Din hovedprofil er det eneste domæne, der kvalificerer sig til Google Seller Ratings.
  • Når du kombinerer dine profiler, bliver anmeldelserne fra hver profil også kombineret. Det betyder, at din TrustScore vil blive omregnet og baseret på de kombinerede anmeldelser.
  • Produktanmeldelser fra de kombinerede profiler bliver flyttet til hovedprofilen og skal implementeres ved at tilføje en TrustBox til dit website. 

Hvordan anmoder jeg om en kombinering?

  1. Gå ind på din virksomhedskonto > Indstillinger >Tilladelser. Under Kontoadministration kan du bruge skydeknapperne til at aktivere kombinering af de relevante domæner.
  2. Gentag trin 1 for hver profil, du vil kombinere.
  3. Send en anmodning om kombinering til vores supportteam for at påbegynde processen. 

Når du har sendt din anmodning, vil en af vores supportmedarbejdere gennemgå den og vende tilbage til dig.