Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

​Hvordan opretter jeg en brugerprofil for at skrive anmeldelser?

Hvis du gerne vil anmelde en virksomhed på Trustpilot og ikke har prøvet det før, skal du først oprette en brugerprofil – det tager kun to minutter.

For at sikre gennemsigtighed kræver vi, at det skal være muligt for alle at se, hvem der har skrevet en given anmeldelse. Dermed sikrer vi også de samme vilkår for alle vores brugere.

Du behøver dog ikke at skrive en anmeldelse. Det er fint, hvis du blot vil læse anmeldelser og bruge dem til at træffe bedre købsbeslutninger – og det kræver ikke en profil.

Sådan opretter du en brugerprofil

1. Gå til dk.trustpilot.com

2. Klik på Tilmeld dig i øverste højre hjørne

3. Du bliver dirigeret til en side, hvor du kan vælge mellem: Tilmeld dig via Facebook, Tilmeld dig via Google eller Tilmeld dig via e-mail. Vælg, hvordan du vil tilmelde dig.

Tilmeld dig via de sociale medier

Hvis du tilmelder dig via Facebook, kan Trustpilot-appen tilgå bestemte dele af din offentlige Facebook-profil.

Hvis du ikke allerede er logget ind på Facebook på den computer, du bruger, vil du blive bedt om at indtaste dit brugernavn og din adgangskode samt acceptere Trustpilots vilkår og betingelser og fortrolighedspolitik i et nyt vindue, når du klikker på Facebook-linket. Du kan også vælge, hvilke oplysninger du vil dele med Trustpilot, ved at klikke på Rediger dette og derefter fravælge de oplysninger, du ikke vil dele.

Når du logger ind via de sociale medier, vil dine profiloplysninger automatisk blive udfyldt med de tilgængelige oplysninger på din profil. Trustpilot vil aldrig lægge noget op på dine vegne. Bemærk, at hvis du bruger dit fulde navn og et billede på de sociale medier, bliver begge dele vist på din Trustpilot-profil, medmindre du manuelt ændrer det. Det er ingen sag at ændre det i dine profilindstillinger, hvis du foretrækker et mindre genkendeligt navn.

Når du er logget ind via Facebook, er du klar til at skrive anmeldelser.

Tilmeld dig via e-mail

Hvis du ikke har en profil på de sociale medier eller blot foretrækker ikke at forbinde din Trustpilot-profil til et socialt medie, kan du også bruge din e-mailadresse til at tilmelde dig.

Du skal blot klikke på Tilmeld dig via e-mail, indtaste din e-mailadresse og det navn, du ønsker skal vises på Trustpilots site, markere feltet for at acceptere vores vilkår og betingelser samt fortrolighedspolitik og klikke på Tilmeld dig.

Derefter vil der automatisk blive sendt en aktiveringsmail til den e-mailadresse, du angiver. Du skal klikke på linket i e-mailen for at aktivere din konto.

Når du klikker på linket i e-mailen, bliver du bedt om at oprette en adgangskode til din profil.

Hvad nu?

Når du har oprettet din brugerprofil, kan du tilpasse dine profilindstillinger.

Kan du ikke lide dit viste brugernavn?

Forkert land?

Utilfreds med dine sociale indstillinger?

Udover at uploade eller ændre dit profilbillede kan du også redigere oplysninger såsom de ovenstående under din personlige profil.

Du kan altid få adgang til din profil og dine indstillinger, når du er logget ind på Trustpilot, ved at klikke på dit profil-ikon i øverste højre hjørne og vælge Mine indstillinger fra rullemenuen.

Kommentarer

0 kommentarer