Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Sådan finder du oplysninger om brugere

Ved hjælp af vores 'Find bruger'-funktion kan virksomheder kontakte brugere for at anmode om uddybende eller specifikke oplysninger om dem eller deres oplevelser. Dette kan gøre det nemmere for virksomheder at identificere og løse problemer.

Hvorfor bruge funktionen?

Sommetider mangler virksomheder nogle få oplysninger fra brugere om deres anmeldelser. Virksomheder kan eksempelvis have spørgsmål om, hvem der skrev en anmeldelse, hvilken afdeling en bruger refererer til i sin anmeldelse, eller det kan være, at virksomheden ikke genkender brugeren.

Med funktionen Find bruger kan virksomheder komme direkte i kontakt med brugere, der har skrevet en anmeldelse*, for at finde ud af mere om dem eller deres oplevelse. Dette gælder både for organiske anmeldelser og anmeldelser, der er skrevet som svar på en invitation sendt via et andet system end Trustpilots. Hvad disse typer anmeldelser angår, kan virksomheder anmode ukendte brugere om oplysninger, der hjælper med at identificere dem.

Dermed kan virksomheder hurtigere og nemmere få detaljer uden at involvere Trustpilots compliance-team og uden at rapportere en anmeldelse. Anmeldelser forbliver online og synlige, mens virksomheder indsamler de nødvendige oplysninger.

Prøv Find bruger-funktionen først

Virksomheder kan ikke rapportere anmeldelser* ud fra årsagen "brugeren har ikke haft en reel købs- eller serviceoplevelse" uden at have benyttet funktionen Find bruger først. Men det er stadig muligt at vælge andre rapporteringsgrunde, hvis en anmeldelse er i strid med Trustpilots brugerretningslinjer.

Sådan finder du en bruger

  1. Log ind på din virksomhedskonto (dette er muligt for virksomheder, der abonnerer på vores gratis eller betalte services).
  2. Klik på Brugeranmeldelser i venstre side og find en anmeldelse skrevet af den bruger, du gerne vil have flere oplysninger på. Hvis det er en organisk anmeldelse, eller den ikke blev skrevet som svar på en invitation fra Trustpilot*, finder du funktionen Find bruger under anmeldelsen. Klik på Find bruger.
  3. Hvis du ikke har brugt funkionen før, vil du blive guidet gennem processen. Du kan skrive en besked til brugeren og anmode om oplysninger, og så bliver du underrettet, når brugeren svarer. Klik på Fortsæt.
  4. Skriv en høflig besked til brugeren, hvor du angiver, hvilke oplysninger du kan bruge. Det kan være et reference-, ordre- eller fakturanummer, kontaktoplysninger eller lignende. Bemærk, at det er op til brugeren, hvilke oplysninger vedkommende vil videregive, og at personen ikke har mulighed for at sende vedhæftede filer.
  5. Klik på Send anmodning, når du er færdig. Så modtager brugeren en mail med din besked og har 5 dage til at svare. Vi sender en påmindelse efter 3 dage.
  6. Via din virksomhedskonto kan du se og følge, hvilke brugere der er blevet anmodet om oplysninger.
  7. Når brugere svarer, modtager du en mail. Når du har åbnet meddelelsen, vil du kunne se brugerens svar under vedkommendes anmeldelse på din virksomhedskonto. Hvis der går 5 dage, uden du har modtaget svar fra brugeren, får du også besked om det.
  8. Hvis brugere videregiver de anmodede oplysninger, bør det give dig en bedre idé om, hvem de er, og hvilken oplevelse de har haft med din virksomhed. Vi opfordrer dig til at bruge oplysningerne til at få bedre indsigt i din forretning og løse eventuelle problemer.
  9. Hvis du ikke får et svar, kan du prøve at sende en påmindelse via Find bruger-funktionen eller svare offentligt på anmeldelsen. At besvare en anmeldelse er en effektfuld måde at vise brugeren, at du gerne vil hjælpe, og samtidig vise alle andre, at du er interesseret i at løse problemer og forbedre din kundeservice. Find nyttige tips til at svare på anmeldelser, og læs om fordelene ved at besvare kritiske anmeldelser.
  10. Hvis funktionen Find bruger ikke fører til noget svar, og du har grund til at tro, at brugeren ikke har haft en reel købs- eller serviceoplevelse med din virksomhed (hvilket er et brud på Trustpilots brugerretningslinjer), kan du rapportere anmeldelsen af den årsag. Det er dog vores erfaring, at det er en bedre løsning at besvare en anmeldelse fremfor at rapportere den.

*Bemærk: Funktionen Find bruger gælder anmeldelser, som ikke er skrevet som svar på en invitation sendt via Trustpilots systemer (ved hjælp af vores gratis eller betalte services). Det kan være anmeldelser, der er skrevet som svar på en invitation fra den anmeldte virksomhed, eller organiske anmeldelser, som er skrevet af brugere på deres eget initiativ.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.