Sådan bruger du funktionen Find bruger

Denne funktion er en del af Free-pakken.

Kom i gang nu

Ved hjælp af vores 'Find bruger'-funktion kan du få flere oplysninger om en bruger og vedkommendes oplevelse med din virksomhed.

Derfor skal du bruge funktionen

Sommetider mangler du måske nogle få oplysninger om en bruger til for eksempel at finde vedkommende i dit kunderegister. Med funktionen Find bruger kan du spørge en bruger, der har skrevet en anmeldelse, efter flere oplysninger for at identificere og løse eventuelle problemer.

Det er også nødvendigt at anvende funktionen Find bruger, før du kan rapportere en anmeldelse af årsagen "er ikke baseret på en reel oplevelse".

Hvilke oplysninger bliver brugeren spurgt efter?

Vi sender brugeren en standardmeddelelse om, at du har brug for flere oplysninger om vedkommende. Meddelelsen indeholder et link til en formular (se screenshottet nedenfor), hvor brugeren kan oplyse sin e-mailadresse, sit referencenummer, fulde navn og telefonnummer. De oplysninger, vedkommende vælger at videregive, bliver delt med din virksomhed. Oplysningerne vil ikke blive delt offentligt.

information-request-page.PNG

Kan du ændre betegnelsen "referencenummer"?

Ja. Vi bruger udtrykket ”referencenummer” som standard, men selvfølgelig forstår vi, at det kan være mere relevant for din virksomhed at bede om noget andet, såsom f.eks. et ordre- eller reservationsnummer. For at gøre dette skal du bede dine kunder om at angive et referencenummer, når de skriver en organisk anmeldelse. Her kan du se, hvordan du gør. Når konfigurationen er udført, vil den betegnelse, du har valgt, erstatte "referencenummer" i funktionen Find bruger.

set-up-a-reference-number.png

Hvilket sprog er meddelelsen på?

Brugeren modtager en meddelelse på sit foretrukne sprog.

Sådan bruger du funktionen Find bruger

  1. Gå ind på din virksomhedskonto, og vælg Anmeldelser > Serviceanmeldelser.
  2. Find den anmeldelse, den pågældende bruger har skrevet, og klik på Find bruger.
  3. Derefter kan du læse, hvordan funktionen fungerer, og se den e-mail, vi sender til brugeren om, at du har brug for oplysninger til at identificere vedkommende og vedkommendes oplevelse. Du har desværre ikke mulighed for at ændre meddelelsen. Klik på Send anmodning.
  4. Brugeren har 3 dage til at besvare din anmodning.
  5. Du modtager en mail om udfaldet, som du også kan se på din virksomhedskonto.

Bemærk: Det er kun den virksomhedsbruger, der har anvendt Find bruger-funktionen, der modtager en mail om udfaldet.

Brugeren har svaret

Find-review-answer-ENG.PNG

Hvis brugeren videregiver tilstrækkelige oplysninger til, at du kan identificere vedkommende som kunde, er gåden løst, og forhåbentligt kan det hjælpe dig med at forstå brugerens oplevelse bedre. Vi opfordrer dig til at bruge oplysningerne til at få bedre indsigt i din forretning og løse eventuelle problemer.

Fik du ikke noget svar?

Find-review-no-answer-ENG.PNG

Hvis du ikke får et svar, kan du prøve at skrive et offentligt svar til anmeldelsen, hvis du ikke allerede har gjort det. At besvare en anmeldelse er en effektfuld måde at vise brugeren, at du gerne vil hjælpe, og samtidig vise alle andre, at du er interesseret i at løse problemer og forbedre din kundeservice. Find nyttige tips til at svare på anmeldelser, og læs om fordelene ved at besvare kritiske anmeldelser.

Hvis brugeren ikke svarer på din anmodning, og du har grund til at tro, at vedkommende ikke var berettiget til at anmelde din virksomhed, kan du rapportere anmeldelsen til vores content integrity-team af årsagen "er ikke baseret på en reel oplevelse". Dette er den eneste rapporteringsårsag, hvor vi beder brugeren om at fremsende dokumentation, der verificerer vedkommendes anmeldelse.

Husk: At du skal være konsekvent og retfærdig i din rapportering, og at rapportering af udelukkende negative anmeldelser opfattes som misbrug af vores rapporteringsfunktion.

Hvornår kan du ikke anvende funktionen?

Funktionen er ikke tilgængelig for anmeldelser, der er skrevet som svar på en invitation sendt via Trustpilots systemer.

Er der begrænsninger for, hvornår du kan anvende funktionen Find bruger?

Nej. Du kan bruge funktionen Find bruger til anmeldelser, der blev skrevet for et par dage siden, og anmeldelser, der er to år gamle.

Bemærk dog, at der generelt er en tidsfrist på 12 måneder for at rapportere en anmeldelse af årsagen "er ikke baseret på en reel oplevelse”. Vi forventer nemlig ikke, at brugerne beholder deres dokumentation for evigt.

Kan du anvende funktionen mere end én gang?

Desværre kan du kun bruge funktionen Find bruger én gang pr. anmeldelse.

Forrige: Sådan engagerer du dig med brugerne

Næste: Sådan besvarer du en anmeldelse