Jeg er blevet bedt om at opdatere min anmeldelse eller videregive flere oplysninger

Trustpilot er dedikeret til at skabe øget åbenhed. Læs vores Transparency Report 2024.

Den virksomhed, du har anmeldt, kan kontakte dig, hvis de mener, at din anmeldelse er i strid med Trustpilots retningslinjer eller er tiltænkt en anden virksomhed.

Hvorfor bliver jeg kontaktet af en virksomhed?

Som en del af vores strukturerede rapporteringsproces kan virksomheder kontakte en bruger, hvis de mener, at vedkommende har skrevet en problematisk anmeldelse. Virksomheden kan kontakte dig af flere forskellige årsager:

De genkender dig ikke

Sommetider mangler virksomheder nogle få oplysninger, hvis de for eksempel ikke kan finde dig i deres kunderegister. Ved at bede om mere specifikke oplysninger kan virksomheder hurtigt identificere, forstå og løse eventuelle problemer.

De mener, at din anmeldelse er tiltænkt en anden virksomhed

Hvis indholdet i din anmeldelse indikerer, at den er skrevet om en anden virksomhed, kan virksomheden kontakte dig for at spørge, om din anmeldelse omhandler dem.

De mener ikke, at din anmeldelse overholder retningslinjerne

Anmeldelser må ikke indeholde fortrolige eller personlige oplysninger. Hvis virksomheden mener, at du har inkluderet denne form for indhold i din anmeldelse, kan de bede dig om at overveje at fjerne det.

Virksomheden kan også være i tvivl om, hvorvidt du var berettiget til at skrive en anmeldelse af dem, og vil derfor bede dig om yderligere oplysninger om din oplevelse.

Hvordan fungerer det?

Du vil modtage en besked via den e-mailkonto, der er tilknyttet din brugerkonto på Trustpilot. Det er op til dig, hvilke oplysninger du vil videregive, og du får 3 dage til at svare.

Hvis du er blevet bedt om at videregive flere informationer, såsom dit referencenummer eller kontaktoplysninger, vil ingen af disse blive delt på vores platform. De vil kun kunne ses af den virksomhed, du har anmeldt.

Hvad sker der, hvis jeg er uenig eller undlader at svare?

Hvis du ikke er indforstået med anmodningen, ikke reagerer på den eller ikke videregiver de fornødne oplysninger, kan virksomheden vælge at rapportere din anmeldelse til vores content integrity-team, som vil vurdere sagen.

Var denne artikel en hjælp?

Related articles