Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

​Oversigt over Trustpilots invitationsmetoder

Trustpilot har skabt en række værktøjer, der passer til forskellige behov, processer og politikker og gør det lettere for virksomheder at invitere deres kunder til at skrive en anmeldelse. Hvis du er i tvivl om, hvilket værktøj du skal bruge, finder du her en oversigt over de forskellige metoder, så du kan finde frem til den, der passer bedst til din virksomheds behov.

Manuelle invitationer

Manuelle invitationer bruges ofte til at invitere tidligere kunder. Dette er en hurtig metode til at indsamle anmeldelser, når du skal i gang med at bruge Trustpilot, og så kræver den ingen teknisk viden. Du kan invitere dine kunder manuelt på 5 forskellige måder, som du kan finde på din virksomhedskonto under Invitationer:

Automatisk Feedback Service

Automatisk Feedback Service er designet til at sende invitationer, når en kunde har foretaget et køb eller haft en serviceoplevelse. Du skal blot konfigurere din webshop eller dit e-mailsystem til at sætte Trustpilot bcc på din ordre- eller leveringsbekræftelse. Når Trustpilot sættes bcc på kundemails, oprettes en invitation, som sendes til kunden efter et bestemt antal dage. Med Trustpilots Automatiske Feedback Service kan du ubesværet invitere dine kunder, og de kan nemt skrive en anmeldelse.

Trustpilots apps

Med vores apps kan du let forbinde din Trustpilot-konto til din e-handelsplatform. Når den er forbundet, kommunikerer vores app direkte med din platform og opretter automatisk invitationer efter hver ordre. Du kan invitere dine kunder til at skrive en brugeranmeldelse eller både en bruger- og en produktanmeldelse. Trustpilots apps til e-handel omfatter:

Customer API

Hvis du vil have mere kontrol over oprettelsesprocessen, kan du bruge vores API til at invitere dine kunder. Det er det mest effektive værktøj med hensyn til funktioner og fleksibilitet. Du kan oprette invitationer, som Trustpilot skal sende ud, eller du kan bruge API'en til at generere et invitationslink, som du kan sende til dine kunder via dit eget kommunikationsflow.

Unikt link

Det unikke link er et invitationslink til at skrive en brugeranmeldelse. Linksene er unikke for hver af dine kunder og består af de oplysninger, der er nødvendige for at skrive en anmeldelse. Unikke links genereres og gemmes på din virksomheds server, så kundeoplysningerne ikke bliver delt med Trustpilot, før dine kunder klikker på linket. Denne invitationsmetode gør det muligt for dig at administrere invitationsprocessen ved hjælp af dine egne systemer.

Business Generated Links

Business Generated Links er invitationslinks, som dirigerer kunden til en anmeldelsesformular, hvor vedkommede kan skrive en brugeranmeldelse og en valgfri produktanmeldelse. Denne invitationsmetode er primært designet til virksomheder, der vægter databeskyttelse højt, såsom sundhedsorganisationer og finansvirksomheder, der ikke har tilladelse til at dele deres kunders persondata med tredjeparter. Når du indsamler anmeldelser via et Business Generated Link, garanterer vi, at dine kunders persondata ikke behandles eller gemmes på vores servere, før kunden har accepteret Trustpilots vilkår og betingelser.

Bemærk: Nogle af disse invitationsmetoder er kun tilgængelige for virksomheder, der bruger Trustpilots betalte tjenester.

Kommentarer

0 kommentarer