Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Sådan vises anmeldelser i e-mailkampagner ved hjælp af TrustBox Newsletter

TrustBox Newsletter er en dynamisk widget til dine e-mailmarketingkampagner, som automatisk viser din TrustScore og dine seneste anmeldelser.

Denne artikel er skrevet til kunder, der vil konfigurere deres TrustBox Newsletter til at vise deres seneste anmeldelser. Når du har læst, hvordan du kan vise anmeldelser i din TrustBox, finder du detaljerne om implementeringen her.

Trin 1: Gå til TrustBox Newsletter og vælg det tredje layout

TrustBox Newsletter findes i 3 layouts. Vælg det tredje layout, hvis du vil vise citater fra dine seneste anmeldelser.

Trin 2: Vælg dine anmeldelser

Du kan konfigurere TrustBox Newsletter til at vise dine seneste anmeldelser eller filtrere anmeldelser baseret på stjerner og/eller tags. Din nuværende TrustScore og samlede antal anmeldelser vil altid vises i TrustBoxen.

Seneste anmeldelser

Som standard vises dine seneste anmeldelser i TrustBox Newsletter. Indholdet er cachelagret, så nye anmeldelser vises hvert 20. minut.

Vælg anmeldelser efter stjernebedømmelse

Du kan vælge anmeldelser efter stjernebedømmelse, så TrustBoxen kun viser de seneste anmeldelser, der matcher dine kriterier.

Vælg anmeldelser efter tag

Udover stjernefiltret kan du også vise anmeldelser, der er tagget med et bestemt søgeord eller kampagnenavn.

På samme måde som Targeted TrustBoxe kan du tagge anmeldelser for at brugertilpasse dem, der vises i en given kampagne, og sikre, at de passer ind i e-mailens kontekst. En virksomhed, der eksempelvis reklamerer for sin leveringsservice, kan vælge kun at vise anmeldelser, som er tagget med relevante ord som "altid til tiden", "pålidelig", "hurtig levering" etc.

Du kan vælge et eksisterende tag fra rullemenuen og klikke på Tag anmeldelser med "..." for at styre, hvilke anmeldelser der får dette tag.

Du kan også klikke på Tilføj et nyt tag for at oprette et nyt tag til din e-mailkampagne.

Det er kun nødvendigt at implementere koden til TrustBoxen én gang. Derefter vises nye anmeldelser med det angivne tag automatisk. Du kan selv styre, hvilke anmeldelser der tilføjes til dette tag, enten via siden, hvor du opsætter TrustBox Newsletter, eller via siden med serviceanmeldelser.

Du finder flere oplysninger om, hvordan tagging fungerer, her

Trin 3: Konfigurér størrelse og farve

TrustBox Newsletter findes med to prædefinerede bredder – et layout med enkeltkolonne (520 x 180 pixels) og et layout med dobbeltkolonne (260 x 170 pixels). Du kan også angive din foretrukne bredde og højde. Bemærk, at bredder og højder under (200 x 120 pixels) og over (1000 x 600 pixels) understøttes ikke.

TrustBox Newsletter er transparent og fås i to farvetemaer, så du kan tilpasse TrustBoxen til resten af din e-mailskabelon.

Når du har færdigkonfigureret din TrustBox, skal du blot kopiere og implementere koden i din e-mailskabelon. Du finder flere oplysninger i vores implementeringsvejledning.

Kommentarer

0 kommentarer