Selvom vores TrustBox-widgets er designet til websites, fungerer de ligeså godt til mobilapps. Denne artikel indeholder oplysninger om, hvordan du implementerer en TrustBox-widget i din mobilapp.
Til udviklere: I vores GitHub-projekt finder du flere tekniske detaljer og en grundkode som et eksempel på, hvordan vores TrustBox-widgets bruges i en mobilapp – enten en iOS- eller Android-app.
TrustBox-widgets i native apps
For at implementere vores TrustBox-widgets i native apps skal du kopiere og indsætte en <script>
-kode, der indlæser TrustBoxens funktionalitet, og en <div>
-kode, der definerer parametrene for den specifikke widget, da vores TrustBox-widgets er designet til websites. Du finder alle vores widgets og de forskellige layouts her.
Implementér en TrustBox-widget i en iOS-app
Ved hjælp af WKWebView fra iOS WebKit SDK er det enkelt at vise Trustpilot-data i din app via en TrustBox-widget. Bed din udvikler om at følge trinene i vores GitHub-projekt for at foretage implementeringen.
Implementér en TrustBox-widget i en Android-app
Ved hjælp af WebView fra Android WebKit SDK er det enkelt at vise Trustpilot-data i din app via en TrustBox-widget. Bed din udvikler om at følge trinene i vores GitHub-projekt for at foretage implementeringen.
Brug vores API'er til at bygge din egen TrustBox-widget
Du kan lave din egen version af vores widgets med vores API'er, som giver dig adgang til data om din virksomhed på Trustpilot, såsom dine anmeldelser, din TrustScore, nuværende stjernebedømmelse samt antallet af anmeldelser.
For at bruge vores API'er skal du have en API key, som du kan få fra din account manager hos Trustpilot.
I vores GitHub-projekt finder du også et eksempel på, hvordan du kan bruge vores API til at vise anmeldelser i din mobilapp.
Du kan læse mere om brug af vores API'er her og i vores API-dokumentation for udviklere.
Forrige: Introduktion til TrustBox-widgets
Næste: FAQ om TrustBox-widgets