Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Produktkatalog

Hvad er et produktkatalog?

Et produktkatalog er en detaljeret liste over alle de produkter (eller tjenester), du sælger, som du indsamler anmeldelser om. Produktkataloget på Trustpilot indeholder oplysninger om alle dine produkter såsom navn, et link til et billede af produktet, GTIN-varenummer og meget mere. Du kan bruge produktkataloget til at give dine anmeldere en bedre brugeroplevelse. Ved hjælp af produktkataloget kan du også fremhæve dine annoncer på Google med stjernebedømmelser og dermed styrke salget. Hvis du indsamler produktanmeldelser med Trustpilot, får du automatisk et gratis produktkatalog.

Sådan bruges dit produktkatalog

Pift formularen til produktanmeldelser op

Trustpilot bruger oplysningerne fra dit produktkatalog til at give dine kunder en bedre brugeroplevelse, f.eks. ved at give den webside, hvor dine kunder skriver deres anmeldelser, nyt liv. Hvis du tilføjer et navn og billede af hvert produkt til produktkataloget, bliver de også tilføjet til formularen. Produktdetaljerne kan øge konverteringsraten på de invitationer, du sender til dine kunder.

Pift dine Google-annoncer op med produktbedømmelser

Hvis din virksomhed er blandt det stigende antal virksomheder, der køber annoncer på Google (også kaldet Product Listing Ads), kan du bruge dit produktkatalog til at pifte dine Google-annoncer op med stjernebedømmelser af produkter. Dermed fremhæver du dine produkter og styrker salget.

Oprettelse af et produktkatalog

Det er enkelt at oprette et produktkatalog på Trustpilot. Din Customer Success Manager skal blot have en tabulatorsepareret fil med alle produktoplysningerne. Filen skal indeholde følgende kolonnenavne (med små bogstaver) og de respektive data for hvert produkt, du sælger:

  • sku (påkrævet)
  • title
  • link
  • image_link
  • gtin
  • mpn
  • brand
  • price

Filformatet for produktkataloget bør være tabulatorsepareret (.txt). I de fleste regnearksprogrammer kan du eksportere data til en tabulatorsepareret fil. Du kan oprette en fil med filtypenavnet .txt ved hjælp af nedenstående indstillinger.

For Microsoft Excel: Åbn menuen Filer, vælg kommandoen Gem som, og angiv formattypen for at gemme regnearket som tabulatorsepareret tekst (.txt). Vælg indstillingen Tekst (tabulatorsepareret) (*.txt) i rullemenuen Filtype.

For Google-regneark: Åbn menuen Filer, og vælg Download som og derefter Tabulatorseparerede værdier for at oprette en tabulatorsepareret fil.

Kommentarer

0 kommentarer