Sådan anmelder du en virksomhed flere gange

Trustpilot er dedikeret til at skabe øget åbenhed. Læs vores Transparency Report 2024.

Din mening kan ændre sig. Hvis du skriver en anmeldelse, når du har haft en ny købs- eller serviceoplevelse med en virksomhed, hjælper din værdifulde og relevate feedback både virksomheder og forbrugere.

Måske er du stamkunde hos en virksomhed, der har forbedret deres kundeservice, og du vil gerne fortælle dem, at du værdsætter deres indsats. Del din oplevelse for at fortælle virksomheden, at de er på rette vej.

Hvis du derimod for nylig har haft en negativ oplevelse med din foretrukne virksomhed, kan du give dem feedback ved at skrive en ny og konstruktiv anmeldelse på deres profilside på Trustpilot. De fleste virksomheder tager godt imod feedback og opfatter det som en værdifuld hjælp til hele tiden at blive bedre.

Vi vil anbefale dig at opdatere din oprindelige anmeldelse, hvis du vil tilføje flere oplysninger om en specifik oplevelse. Her finder du en trinvis vejledning i at redigere din anmeldelse.

Sådan skriver du flere anmeldelser

Det er nemt. Du skal blot skrive en ny anmeldelse efter hver købs- eller serviceoplevelse.

For at undgå spam kan du dog kun skrive én anmeldelse pr. døgn (medmindre virksomheden har inviteret dig til at anmelde dem flere gange).

Sådan bliver flere anmeldelser vist

Eksempel på en anmeldelse med et fremhævet link, hvor der står 'Læs 2 anmeldelser mere af virksomhed XYZ'

Din seneste anmeldelse vises først efterfulgt af virksomhedens svar. Alle dine tidligere anmeldelser vises derunder.

Kun din seneste anmeldelse tæller med i virksomhedens TrustScore.

Misbrug af funktionen

Det er fint at skrive mere end én anmeldelse af en virksomhed, hvis du har haft mere end én oplevelse med dem. Vi opfatter det dog som misbrug af denne funktion, hvis du eksempelvis:

  • Skriver adskillige enslydende anmeldelser af en virksomhed
  • Skriver, for derefter at slette, adskillige anmeldelser af en virksomhed

Ved tilfælde af denne form for misbrug kan vi træffe yderligere foranstaltninger, såsom at sende en advarsel eller blokere adgangen til din brugerkonto.

Vi vil gerne minde dig om, at vi opfordrer dig til at redigere eller opdatere din anmeldelse, hvis du ønsker at tilføje oplysninger om en bestemt oplevelse.

Var denne artikel en hjælp?

Related articles