Har du spørgsmål? Lad os finde svarene.

Sådan anmelder du en virksomhed flere gange

Hvis du har flere købs- eller serviceoplevelser med den samme virksomhed, kan du skrive en ny anmeldelse efter hver oplevelse.

Virksomheder og deres produkter ændrer sig hele tiden – både til det bedre og det værre. Med relevant feedback fra nye anmeldelser er det nemmere for kunderne at træffe de rette købsbeslutninger, og nye anmeldelser kan være med til at opbygge tillid og troværdighed mellem kunder og virksomheder.

Måske er du stamkunde hos en virksomhed, og en af medarbejderne har ydet en fantastisk service. Eller måske har en virksomhed opnået store forbedringer, og du vil gerne fortælle dem, at du værdsætter deres indsats. Del din oplevelse for at hjælpe andre kunder og fortælle virksomheden, at de er på rette vej.

Hvis du derimod for nylig har haft en negativ oplevelse med din foretrukne virksomhed, kan du give dem feedback ved at skrive en ny og konstruktiv anmeldelse på deres profilside på Trustpilot. De fleste virksomheder tager godt imod feedback og opfatter det som en værdifuld hjælp til hele tiden at blive bedre.

Sådan skriver du flere anmeldelser

Det er nemt. Du skal blot skrive en ny anmeldelse efter hver købs- eller serviceoplevelse.

For at undgå spam kan du dog kun skrive én anmeldelse pr. døgn (medmindre virksomheden har inviteret dig til at anmelde dem flere gange).

Din seneste anmeldelse vises først efterfulgt af virksomhedens svar. Alle dine tidligere anmeldelser vises derunder.

Kun din seneste anmeldelse tæller med i virksomhedens TrustScore.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.