Introduktion til Business Generated Links

Business Generated Links er den ideelle invitationsmetode for virksomheder, som af databeskyttelsesårsager skal opfylde større krav til sikkerheden omkring deres data. Læs med her, og bliv klogere på Business Generated Links.

VIGTIGT

Business Generated Links er kun tilgængelige for nye Trustpilot-kunder inden for specifikke brancher.

Hvad er et Business Generated Link?

Det er et link, der bruges til at invitere dine kunder til at skrive en service- eller produktanmeldelse uden at skulle logge ind på Trustpilot. Hvert Business Generated Link er unikt for en specifik kundeordre og bliver genereret og lagret på din virksomheds egen server. Du kan sende linket til dine kunder via e-mail, så de uden videre kan klikke på det og komme i gang med at skrive en anmeldelse.

Hvis du bruger Business Generated Links, bliver vores andre invitationsmetoder deaktiveret på nær simple invitationer.

 

Hvordan fungerer det?

Når dine kunder klikker på et Business Generated Link, videresendes de til anmeldelsesformularen på Trustpilot. Umiddelbart før de skriver en anmeldelse, dekrypteres deres personoplysninger og vedhæftes til formularen på deres webbrowser. Personoplysningerne behandles, men lagres ikke på Trustpilots server på dette tidspunkt.

Oplysningerne bliver først behandlet og lagret på vores server, når dine kunder accepterer vores vilkår og betingelser samt persondatapolitik og klikker på linket for at offentliggøre deres anmeldelse.

Nedenstående rutediagram giver dig et detaljeret overblik over oplysningernes rejse.

Rutediagram over dataene i Business Generated Links

Hvordan ser et Business Generated Link ud?

Følgende er et eksempel på et globalt link: https://www.trustpilot.com/evaluate-bgl/<domain>?p=<payload>

<domain> i eksemplet udskiftes med din virksomheds websiteadresse, og <payload> inkluderer en krypteret version af din kundes navn, e-mailadresse, referencenummer samt valgfrie servicetags og produktnumre (SKU'er).

Påtænkt implementering

Vi vil anbefale dig at bruge Business Generated Links sammen med vores integrerede anmeldelsesformular for at sikre, at dine kunder ikke skal logge ind via Facebook eller e-mail for at skrive en anmeldelse. 

Bemærk: Brugen af den integrerede anmeldelsesformular er begrænset, og implementeringen tillader ikke dit website og Trustpilot-sitet at kommunikere sammen.

Hvordan beskyttes kundedata i et Business Generated Link?

I Business Generated Links krypteres alle <payload>-dataene med krypteringsalgoritmen 256-bit AES for at forhindre lækage af personoplysninger, der sendes over internettet. 256-bit-krypteringen er godkendt af NSA og anvendes af den amerikanske regering til at sende data sikkert over internettet.

Hvad er forskellen på Business Generated Links og unikke links?

Den væsentligste forskel på Business Generated Links og unikke links er niveauet af datakryptering. Da Business Generated Links beskytter dine kunders persondata ved hjælp af mere avanceret kryptering, er de en mere sikker løsning.

Er du klar til at bruge Business Generated Links? Du finder hjælp med opsætningen i denne artikel.

Næste: Sådan sender du invitationer med Business Generated Links

Var denne artikel en hjælp?