Trustpilots specialudviklede scanningssoftware

Trustpilot er dedikeret til at skabe øget åbenhed. Læs vores Transparency Report 2024.

For at opfange falske anmeldelser og opretholde troværdigheden i vores community for online-anmeldelser bruger vi specialudviklet software.

Vores internationale team af dedikerede analytikere, efterforskere og agenter arbejder med anmeldelser hver dag. Og for at sikre, at vi ikke overser noget, bruger vi specialudviklet software, da computere gerne er mere nøjagtige end den gennemsnitlige person, der læser anmeldelser.*

Hvordan fungerer vores software?

For at opfange og fjerne falske anmeldelser har vi et teknisk team, der arbejder målrettet på at bygge og konstant optimere unikke softwareløsninger til at finde forsøg på snyd. Vi kan ikke afsløre præcis, hvordan vores software fungerer, da det strider imod formålet med den. Vi kan dog afsløre, at den fungerer uafhængigt og kører døgnet rundt for at undersøge en lang række forskellige dataparametre, såsom IP-adresser. Systemet bruger derefter en algoritme til at beregne sandsynligheden for, at anmeldelser er falske. Dette kommer til udtryk i en 'fake score'.

Hvornår fjernes anmeldelser af vores software?

Hvis en anmeldelse har en høj 'fake score', vil vores software automatisk fjerne den og informere brugeren, der har skrevet den, via e-mail. Ingen af vores medarbejdere er direkte involverede i denne del af processen – alt håndteres af softwaren.

Alle anmeldelser bliver behandlet ens af vores software. Den har ikke adgang til og inkluderer ikke oplysninger om, hvorvidt en virksomhed abonnerer på Trustpilots services eller ej. Tillid til anmeldelser er fundamentet for Trustpilot, og vores software er med til at sikre, at anmeldelserne på vores platform er troværdige.

Hvad kan brugere gøre, hvis de mener, der er sket en fejl?

Selvom vi har et godt system, kan brugere kontakte os, hvis de mener, der er tale om en misforståelse. Dette sker dog sjældent, men da vi fjerner og ikke sletter de anmeldelser, vores system vurderer til at være falske, kan vi altid lægge dem tilbage på Trustpilot på et senere tidspunkt.

Vi anbefaler også vores brugere at kontrollere, om deres anmeldelse overholder vores retningslinjer, da en anmeldelse kan risikere at blive fjernet, hvis den ikke følger vores regler.

Derfor bruger vi software til at vurdere anmeldelser

Som regel vil folk, der ikke har stor erfaring med at læse anmeldelser, fokusere på sproglige indikatorer som sproget, rytmen og tonen for at bedømme troværdigheden af det, de læser. De er dog ikke nødvendigvis gode ledetråde, da folk, der har erfaring med at skrive, kan kopiere udtryk fra ægte anmeldelser for at snyde læserne.** Derimod kigger vores software på adfærdsmæssige faktorer baseret på rådata, som ifølge vores erfaringer er mere nøjagtige.

Under alle omstændigheder er det altid nødvendigt at tage alle faktorer i betragtning. Vi fjerner aldrig en anmeldelse på baggrund af kun én parameter – det er altid flere faktorer, der er medvirkende til, at en anmeldelse bliver fjernet.

Manuelle processer understøtter vores software

Ud over Trustpilots automatiserede software har vores specialuddannede content integrity-agenter og -efterforskere også adgang til en række værktøjer, der hjælper dem med at undersøge, om der er nogle uregelmæssigheder i anmeldelserne. Systemerne registrerer eventuelle usædvanlige eller vedvarende datamønstre.

Vores team kan bruge den information til at undersøge og beslutte, om usædvanlige datamønstre indikerer problemer eller har en logisk forklaring. Dermed får vi det bedste af begge verdener – teknologien rapporterer mønstre, som det menneskelige øje måske ikke kan se, og vores content integrity-team undersøger disse oplysninger nærmere.

Vores ansvar

Vi ved, at vi har et stort ansvar over for det, vi laver, og det er altafgørende for os, at folk kan stole på de anmeldelser, de læser på Trustpilot. Læs mere om vores whistleblower-funktion.

*Se: http://www.news.cornell.edu/stories/2011/07/cornell-computers-spot-opinion-spam-online-reviews. **Mukherjee, A.; Venkataraman, V.; Liu, B.; Glance, N. What Yelp Fake Review Filter Might Be Doing? International AAAI Conference on Web and Social Media, North America, juni 2013. Tilgængelig på: http://www.aaai.org/ocs/index.php/ICWSM/ICWSM13/paper/view/6006. Tilgået: 27. august 2019.

Var denne artikel en hjælp?

Related articles