Hej, hvad kan vi hjælpe dig med?

På vores supportcenter finder du oplysninger om bl.a. Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe og produktanmeldelser samt hjælp til at redigere dine anmeldelser og ændre dine kontoindstillinger

Hvordan fanger vores specialudviklede software forsøg på snyd?

For at opfange falske anmeldelser og opretholde troværdigheden i vores community for online-anmeldelser bruger vi specialudviklet software. Og for at understøtte vores software har vi et dedikeret compliance-team.

Vores internationale team af efterforskere og compliance-agenter arbejder med anmeldelser hver dag. Og for at sikre, at vi ikke overser noget, bruger vi specialudviklet software, da computere gerne er mere nøjagtige end den gennemsnitlige person, der læser anmeldelser.*

Trustpilots specialudviklede software

For at opfange og fjerne falske anmeldelser har vi et teknisk team, der arbejder målrettet på at bygge og konstant optimere unikke softwareløsninger til at finde forsøg på snyd.

Ligesom Google ikke åbent deler deres algoritmer, kan vi ikke afsløre præcis, hvordan vores software fungerer, da det ville ødelægge formålet med den. Hvis vi offentliggjorde alle detaljerne, ville det give det fåtal af personer, der ønsker at snyde, værktøjerne til at misbruge vores platform. Vi kan dog afsløre, hvorfor vi har tillid til det:

Vores software scanner data

Vores unikke software kører døgnet rundt og undersøger en lang række forskellige dataparametre, såsom IP-adresser. Systemet bruger derefter en algoritme til at beregne sandsynligheden for, at anmeldelser er falske. Dette kommer til udtryk i en 'fake score'.

Hvornår fjernes anmeldelser?

Hvis en anmeldelse har en høj 'fake score', vil vores software automatisk fjerne den og informere brugeren, der har skrevet den, via e-mail. Ingen af vores medarbejdere er direkte involverede i denne del af processen – alt håndteres af softwaren.

Alle anmeldelser bliver behandlet ens af vores software. Den har ikke adgang til og inkluderer ikke oplysninger om, hvorvidt en virksomhed abonnerer på Trustpilots tjenester eller ej. Tillid til anmeldelser er fundamentet for Trustpilot, og vores software er med til at sikre, at anmeldelserne på vores platform er troværdige.

Derfor bruger vi software til at vurdere anmeldelser

Som regel vil folk, der ikke har stor erfaring med at læse anmeldelser, fokusere på sproglige indikatorer som sproget, rytmen og tonen for at bedømme troværdigheden af det, de læser, og de er ikke nødvendigvis gode ledetråde.**

Derimod kigger vores software på adfærdsmæssige faktorer baseret på rådata. Noget tyder på, at sproglige indikatorer** er den mindst præcise af de to metoder, da folk, der er gode til at skrive anmeldelser, kan kopiere udtryk fra ægte anmeldelser for at snyde læserne.

Under alle omstændigheder er det altid nødvendigt at tage alle faktorer i betragtning. Vi fjerner aldrig en anmeldelse på baggrund af kun én parameter – det er altid flere faktorer, der er medvirkende til, at en anmeldelse bliver taget offline.

Hvad kan brugere gøre hvis de mener der er sket en fejl?

Selvom vi har et godt system, kan brugere kontakte oscompliance@trustpilot.com, hvis de mener, der er tale om en misforståelse. Dette sker dog sjældent, men da vi fjerner og ikke sletter de anmeldelser, vores system vurderer til at være falske, kan vi altid lægge dem tilbage på Trustpilot på et senere tidspunkt.

Vi anbefaler også vores brugere at kontrollere, om deres anmeldelse overholder vores brugerretningslinjer, da en anmeldelse kan risikere at blive fjernet (se "Hvornår fjerner vi din anmeldelse" i vores brugerretningslinjer), hvis den ikke følger vores regler.

Manuelle processer understøtter vores software

For at sikre, at vores processer er solide, bruger vi også avanceret teknologi. Udover Trustpilots automatiserede software har vores specialuddannede compliance-agenter og -efterforskere også adgang til en række værktøjer, der hjælper dem med at undersøge, om der er nogle uregelmæssigheder i anmeldelser. Systemerne registrerer eventuelle usædvanlige eller vedvarende datamønstre.

Vi kan foretage manuel kontrol

Vores team kan bruge den information til at undersøge og beslutte, om usædvanlige datamønstre indikerer problemer eller har en logisk forklaring. Dermed får vi det bedste af begge verdener – teknologien rapporterer mønstre, som det menneskelige øje måske ikke kan se, og vores compliance-team undersøger disse oplysninger nærmere.

Vores ansvar

Vi ved, at vi har et stort ansvar over for det, vi laver, og det er altafgørende for os, at folk kan stole på de anmeldelser, de læser på Trustpilot. Derfor undersøger vores dedikerede compliance-team alle rapporteringer om forkert brug af vores community.

Trustpilot-brugere, som ønsker at rapportere anmeldelser på Trustpilot, er altid velkomne til at kontakte vores compliance-team på compliance@trustpilot.com. Du kan læse mere om vores whistleblower-funktion her.

*Se: http://www.news.cornell.edu/stories/2011/07/cornell-computers-spot-opinion-spam-online-reviews. **Mukherjee, A.; Venkataraman, V.; Liu, B.; Glance, N. What Yelp Fake Review Filter Might Be Doing? International AAAI Conference on Web and Social Media, North America, jun. 2013. Tilgængelig på: http://www.aaai.org/ocs/index.php/ICWSM/ICWSM13/paper/view/6006. Tilgået: 18. juli 2016.

Kommentarer

0 kommentarer

Artiklen er lukket for kommentarer.