Hej! Hvordan kan vi hjælpe?

Tag et kig igennem Trustpilots Supportcenter for at finde information om Google Seller Ratings, Rich Snippets, TrustBoxe, Produktanmeldelser, samt guides til at redigere dine anmeldelser og kontoindstillinger

​Hvorfor bliver min virksomhed anmeldt på Trustpilot, og kan min virksomhedsprofil slettes? Følg

Forbrugerne bestemmer, hvem der bliver anmeldt på Trustpilot. Når en virksomhed er blevet anmeldt, sletter vi ikke dens profilside eller de tilhørende anmeldelser. Grunden er, at vi tror på gennemsigtighed og fordi hver anmeldelse fortæller en historie om en købsoplevelse.

Kunden i centrum

Det er kunderne, der bestemmer, hvilke virksomheder bliver anmeldt på Trustpilot. Vi hoster bare indholdet.

Når en bruger skriver en anmeldelse af en virksomhed eller et domæne, bliver der automatisk genereret en profilside for virksomheden eller hjemmesiden på vores platform. Det betyder, at den bruger, der skrev den første anmeldelse af en virksomhed, udløste oprettelsen af den tilhørende profilside på Trustpilot.

Når en virksomheds profilside bliver oprettet, bliver alle efterfølgende anmeldelser af virksomheden samlet der. Anmeldelserne ejes af de personer, der har skrevet dem, og Trustpilot hoster dem som brugergenereret indhold.

Vi fjerner ikke virksomhedsprofiler eller anmeldelser

Gennemsigtighed og åbenhed er en essentiel del af vores kerneværdier. Så når en virksomhed først er blevet anmeldt på Trustpilot, fjerner vi ikke profilen eller tilknyttede anmeldelser.

Det gælder lige meget om virksomheden aktivt bruger sin konto eller ej, og uanset om de bruger Trustpilot gratis eller abonnerer på vores betalte services. Vi fjerner heller ikke anmeldelser, når en virksomhed får ny ejer.*

Medmindre vi bliver gjort opmærksomme på specifikke anmeldelser, der bryder vores regler (eller loven), er vores mål at værne om forbrugernes ytringsfrihed.

Anmeldelser kan skabe tillid mellem forbrugere og virksomheder

Vi har forståelse for, at nogle virksomheder er bekymrede over at blive anmeldt online. Men vi mener også, der er betydelige fordele ved det for virksomheder, der går i dialog med deres kunder og lærer af deres feedback. Bl.a. kan det hjælpe med opbygning af tillid og troværdighed.

Internettet har gjort det nemmere end nogensinde før for folk at dele deres købsoplevelser og give virksomheder feedback. Og virksomheder kan nu vælge i hvilket omfang, de vil være en del af disse samtaler online. Trustpilot er bare én af mange muligheder for at indgå i og bruge dialogen mellem virksomheder og forbrugere.

Se anmeldelser som en mulighed for at gå i dialog

Vi giver virksomheder mulighed for at gå i dialog med dem, der skriver anmeldelserne, ved bl.a. at kunne svare på dem. Og vi har et sæt regler, som anmeldelserne skal opfylde for at sikre, at de er baseret på reelle købs- eller serviceoplevelser.

Det er gratis for alle at bruge vores platform. Virksomheder kan gå i dialog med deres kunder på Trustpilot ved hjælp af en gratis konto. Hvis de har taget deres profil på Trustpilot i brug, kan virksomheder logge ind på deres virksomhedskonto og svare på anmeldelser. Hvis ikke, kan virksomhederne finde ud af, hvordan de kommer i gang med deres Trustpilotprofil i vores korte video her.

*Når folk søger efter specifikke virksomheder på Trustpilot via et domæne (f.eks. www.eksempel.dk), oprettes midlertidige virksomhedsprofiler. Hvis ikke nye anmeldelser offentliggøres efterfølgende for disse domæner, sletter vores software med jævne mellemrum profilsiderne.

Kontakt support